Europe day...

Undskyld at indlægget ikke lige kom søndag aften, men jeg var i Craiova så har først haft tid nu :)

Mandag efter Far og Trine var taget hjem havde jeg et mentormøde. Vi snakkede lidt om far og Trines ophold her i Cluj, og hvordan jeg så havde det nu. Det var super dejligt at snakke med Lili, min mentor. Derefter tog hun både Marta og jeg med ud på en cafe eller et cafeteria som serverede hjemmelavede og STORE kager. mums det var godt nok lækkert, også på skolens regning. :-) Kunne jeg sagtens vænnes til. Det øsregnede mandag så efter vi havde vadet tilbage til skolen i sjask-pjaske regnvejr havde vi møde omkring ugens forløb. Børnene fra skolen skulle først komme tilbage tirsdag morgen efter ferien.
Til mødet med Elis og John spurgte jeg også ind til meningen med dette projekt, da jeg med far havde snakket om hvad de egentlig fik ud af at jeg var her. Når jeg tog hjem havde jeg jo ikke ligefrem gjort noget extraordinært som de evt. kunne arbejde videre med. Samtidig snakkede vi om at jeg gerne ville være mere aktiv. Jeg føler mig mest som assistance i timerne osv, så de kunne i princippet godt undvære mig. Derfor har jeg nu fået mig nogle opgaver. Jeg skal arrangere nogle aktiviteter og konkurrencer nogle hverdage og evt. weekender, jeg skal arrangere sidste skoledag og jeg skal finde på et projekt jeg kan starte og som de kan arbejde videre med når jeg er taget hjem. Har allerede fundet på en aktivitet til en eftermiddag: "brug dine sanser", hvor jeg vil lave nogle konkurrencer indenfor lugte, føle, smage og høresanserne. Bliver spændende.

Her i Rumænien er reglerne omkring skole og uddannelse lidt underlige på nogle punkter. Fx her efter påskeferien kommer eleverne dumpende tilbage til skolen hele første uge. Dvs de har en hel uge til at komme tilbage til skolen, så derfor blev vores skema for denne uge super løst da man ikke havde nogle idé om hvornår eleverne ville komme tilbage. Det er lidt træls, havde nemlig lige glædet mig til at komme rigtig igang med hverdagen igen.

Skypede med søster mandag også. Hun skulle til eksamen tirsdag og jeg ville lige ønske hende held og lykke, og samtidig var det bare super rart at snakke med hende, selvom forbindelsen var yderst dårlig.

Tirsdag - dagen hvor eleverne i princippet skulle være tilbage. Da vi ankommer omkring klokken 11 er der mødt 19 elever op, ud af de 200 der i princippet skulle være der. Derfor var der ikke super meget vi kunne lave idag. Der var også problemer med at få overført vores månedlige penge, så det var super. Damen der skulle overføre vores penge til den rumænske konto havde glemt det. Elis går derefter op og siger til hende at hun skal gå i banken. 2 timer efter kommer hun tilbage fra banken og har GLEMT at overføre vores penge - hvad har hun så lavet i banken tænker jeg? Men vi klarede os. Ellers printede jeg noget braille-matematik, og om eftermiddagen havde vi cooking med nogle af de få elever der var mødt op. Jeg skypede med mor, og så hende på video for første gang i 2 måneder :-)

Onsdag tog Marta, Elis og jeg til Polus Center for at købe mikroovn og kogeblus til vores cooking-timer. Det tog en times tid. Der var mødt flere elever op på skolen idag, men vi var ikke over de 50 endnu.
Derefter tog vi tilbage på skolen og afleverede tingene. Vi havde her til morgen fået vores penge overført til vores konto :-) Christina var ankommet til skolen, så om eftermiddagen gik jeg med hende, og derefter havde vi cooking med en 4th grade klasse. Vi lavede frugtsalat... Om aftenen prøvede jeg at finde nogle sumba videoer på nettet, men grundet min dårlige forbindelse hakker de for meget. Derfor fandt jeg nogle "lav fitness hjemme i sofaen"-øvelser, og prøvede med musik og en madras at lave noget fitness hjemme.

- Der er ikke så mange billeder fra ugen så denne gang bliver det kun tekst :-)

Vågnede tidligt da jeg klokken 8.45 skulle hente en pige fra skolen og følge hende til øjenoperation. Hvis ikke jeg tog med hende skulle hun gå alene. Det kunne jeg ikke lige magte at sende en 14årig pige alene til en forholdsvis stor operation. Så vi var hos "optilens" klokken 9.15 og lidt efter kom hun til. Hun var meget nervøs, og snakker ikke super godt engelsk, men jeg prøvede at sige til hende at det nok skulle gå. Nu kender vi mig og hospitaler, så jeg er jo den helt rette til at trøste inden en operation.
Jeg ventede i ca 3 timer hvorefter jeg bliver kaldt ind på opvågningsstuen. Igen bliver min fobi overfor hospitaler, nåle etc. sat på prøve. Men jeg bed det i mig. Hun var meget langt væk grundet bedøvelsen, men lægen snakkede heldigvis engelsk og sagde operationen var gået godt. Hun vågnede ind i mellem og kaldte mit navn. Stuen hun vågnede op på var også stuen hvor folk fik lagt droppet ind i hånden - føj for den lede.
Men hun vågnede stille og roligt op, og begyndte at blive meget sårbar så jeg måtte igen trøste og sige at det hele var helt fint, og det var tilladt at græde. Efter en times tid fik jeg hende båret ud i taxaen (hun var stadig meget påvirket af narkosen, men de sagde vi kunne gå på det tidspunkt), og jeg måtte få John til at stå der når vi ankom til skolen. Vi fik hende ind på "doktor afd." på skolen og hun faldt i søvn med det samme. Jeg nåede desværre kun en halv times rumænsk undervisning, da operationen var trukket lidt ud. Derefter gik jeg med Christina igen og tog så hjem og sov lidt. Da jeg vågnede lavede jeg hurtigt noget mad, og smuttede i seng igen, for fredag morgen skulle vi til tjek omkring operationen kl. 8.

puha jeg stod tidligt op fredag. Jeg var super træt, men fik mig slæbt over på skolen og hentede hende. Jeg blev glad da jeg så hun ventede på mig, med et smil på læben og en klap for øjet. Hun var ved godt mod.
Vi tog tilbage til "optilens" hvor hun fik klappen af, tjekket synet og en h******* masse øjendråber. Så kunne vi tage tilbage på skolen igen. Her havde Marta og jeg møde med John omkring næste uges skema. Ikke alle børn var mødt op på skolen her fredag endnu, og fx børnehaven havde 3 ud af 10 børn :( Jeg tog tidligt hjem, løb en tur og sov nogle timer. Om aftenen tog jeg ud og spiste BURGER med Fabio og Christine, og derefter tog vi på en bar og hørte 3 fyre spille en masse ENGELSKE covernumre. Det var virkelig en god aften. Marta blev hjemme!! :/

Lørdag morgen... Turen går til Craiova- en by i det sydlige rumænien som ikke engang rumænerne kan lidt, grundet alle deres gipsyer, gadehunde etc. Vi havde valgt at hitch-hike dertil, da det ville være en oplevelse. For dem som ikke ved hvad hitch-hike er, så er det at man tager den på tomleren hele vejen :-) Det var en lang distance vi skulle (normalt i bil= 5½ time), men vi satsede. Vi skulle til Craiova, fordi nogle af de andre volontører havde arrangeret "Europe day" i byen, og vi var ca 60 volontører som kom og skulle hjælpe med de forskellige workshops. Jeg skulle fx være med til at male flag i hovederne på folk, lave noget teater, flash mob etc.
Vi startede kl. 11.30 med at stille os på gaden og vi havde godt nok heldet med os, for 10 min. efter sad vi i en bil med to gipsy mænd der kunne tage os halvvejs, dvs til byen der hed Sibiu. Det var helt vildt spændende at køre gennem bjergene. Ikke mindst fordi du nyder den smukke natur, men du kører også igennem alle de små landsbyer og communities. Det var meget anderledes end at tage toget. Det var som at køre gennem et KÆMPE frilandsmuseum. Alle de små gamle huse i de små lansbyer. Geder, høns, heste etc som bare går frit på gader og veje (vi måtte flere gange køre udeom en ko eller hest der havde valgt at placere sig midt på vejen). Der var fårehyrder der gik med en kæp og drog fårerne i den rigtige retning, der var brønde hvor man hentede vand, der er små boder ved hvert hus som sælger det de nu har sået, ej men det var virkelig som at gå tilbage i tiden og en uforglemmelig oplevelse.
Da vi ankommer til Sibiu siger de at de skal til en by der hedder Dragasani som ligger 60 km fra Craiova og vi får lov at køre hele vejen. De betalte frokost på vejen, på en restaurant. :-)
Da vi når til Dragasani (2½ time mere) bliver vi sat af på en lille vej uden nogen biler :-) Men den første bil der kommer er en smart forretningsmand som siger han kan tage os til en afkørsel til Craiova ca 30 km fra byen, og da vi træder ud af bilen igen ved afkørslen, når vi lige at tage tomlen og papiret med "Craiova" frem, også kommer der en minibus som samler os op og tager os direkte til Craiova hovedbanegård. Vi var virkelig heldige og ventede i alt kun 15 min. Selve turen tog kun 7 timer og vi var fremme omkring klokken 19 i vores venners lejlighed. :-)

Søndag var det så tid til at fejre "Europe day". Vi mødtes i centrum med alle de andre volontører og startede med at sætte diverse boder og workshopssteder op. Der var bare et enkelt problem. Menneskerne i Craiova havde valgt at holde sig indedøre den dag, så de eneste der gik fra bod til bod var os volontører. Samtidig havde organisationen ikke købt maling til når vi skulle male flag osv. Alt var virkelig uplanlagt (hvis man kan sige det sådan), men os volontører havde en hyggelig dag. Jeg gik mest sammen med danske Linea, Mathias og Mira som jeg har det super dejligt med. Men selvfølgelig gik man bare rundt. Vi snakker jo allesammen sammen. Da klokken blev 16 begyndte vi at pakke sammen og tage tilbage til lejligheden. Her lavede en makedonisk (:/?) fyr mad til mig og derefter sov vi et par timer. Så var det tid til fest, men vi var ikke mange der var i fest humør. Først sad jeg og drak med Baiba (Letland), Mathias (Dk), Mira (Dk), Flora (Østrig) og Dancho (Makedonien) indtil klokken 23. Så tog vi til baren men var der kun i en times tid. Det var et alt for lille sted til så mange mennesker. Så Baiba og jeg tog hjem igen og faldt i søvn. Jeg vågnede om natten og så at vi i et værelse sov 8 mennesker. I en dobbeltseng lå vi 5 og på gulvet lå der 3. 4 fyre som snorkede SÅÅ meget. Så meget søvn kan man ikke sige vi fik.

Mandag morgen var det tid til at tage hjem igen, og det gjorde vi igen vha hitch-hiking. Vi startede sammen med nogle andre der skulle til Cluj, men valgte at dele os op 2 og 2, da det er nemmere at få bil. Efter 10 min igen tog en lastbilchauffør os op og sagde han kunne køre os til en by der hedder Râmnicu Vâlcea som ligger 1½ time fra Craiova. Her satte han os af i starten af byen, og skal man videre er det altså bedst at stå i udkanten af byen, i den retning man skulle. Vi prøvede at tage vores skilte frem, men en masse mænd holdte ind og vi forstod at afkørslen til Sibiu var 6 km fra os. Vi startede med at gå men efter 10 min tog en fyr os op og tog os til afkørslen. Her gik der ikke 5 min så sad vi i en lastbil med en hollandsk chauffør som sagde han kunne tage os til Sibiu.
Pludselig holder han ind ved en restplads midt i ingenting og siger "Så har jeg kørt i 10 timer, nu skal vi sove i 10 timer og så kan jeg tage jer til Sibiu" - WHAT? Nåh vi prøvede så at forklare ham, at vi altså ikke kunne vente 10 timer da vi helst skulle ende i Cluj samme dag. Vi gik op til vejen igen og stod i et kvarter inden en ny lastbil med en tyrkisk chauffør smaler os op og siger at han skal til Cluj. Vi blev super glad og tænkte vi havde heldet med os, men nej. Lastbilen havde en motorfejl så han kørte 40 km/t. Lidt efter vi har passeret Sibiu har vi en lidt uheldig episode med ham, så vi vælger at tage vores ting og gå ud mod vejen for at finde tomlen frem igen. Heldigvis samler den sødeste forretningsmand os op, og det viser sig at han både snakker engelsk, og at han bor tæt på os i Cluj. Vores tur ender kl. 21.00 ved at han sætter os af ved vores dør. Han redede en ellers nået lang dag. Turen hjem tog omkring 10 timer og var ikke helt så smertefri som turen derhen, men vi nåede sikkert tilbage til Cluj, og jeg kunne ringe og fortælle mor om vores tur. :-) Hun elskede virkelig da jeg fortalte hende om vores transport :) hehe.

Skal ikke hitch-hike lige foreløbig i hvert fald.

Så blev det tirsdag - idag. Der er ikke sket så meget. Har haft sport, og været sammen med multiple disabilies, haft møde med john om hvad vi skal i morgen, da vi skal være vikar i en 4th grade klasse i engelsk. Det er første gang vi skal være alene og stå for undervisningen. Krydser fingre for det går godt. Senere modtager vi 4 volontørvenner, som skal overnatte her i nat inden de tager tilbage til Oradea :-) Det skal nok blive hyggeligt :-)

Det var lidt om denne foregående uge. Håber i nød det uden billeder :) Det tager bare vildt lang tid at uploade og har ikke nogle spændende billeder fra denne uge, så valgte at det bare blev en lille gennemgang af ugen.

Vejret er igen godt her, så det er dejligt. For når solen er fremme er det vildt varmt, men er solen væk er det virkelig koldt. Sådan svinger det hele tiden.

Håber sommeren er ved at komme til Danmark, og håber i har det godt.