Mandag var Marta stadig halvsyg, og blev igen hjemme. Jeg mødtes med John ved immigrationskontoret kl. 9, for at få ordnet min opholdstilladelse, men da vi ikke havde medbragt de rigtige papirer blev vi sendt hjem igen. De vil have beviser fra banken om at jeg har penge for at leve for i den sidste måned. Jeg havde taget shorts på da det allerede om morgenen var vildt varmt, men da politikken på skolen er at lærerne går i knælange ting, så måtte jeg hjem og skifte. Jeg dør af at gå i lange bukser, men forstår det udemærket. Første ting på programmet var at gå med den nye dreng fra børnehaven, men da jeg ikke kan gå med ham alene, så blev dette aflyst. Jeg skulle have sport med 5th grade alene, men den eneste som mødte op var en pige der hedder Claudia, så jeg lavede styrketræning, konditionstrænings osv med hende, hun var virkelig træt til sidst, men hun sagde det havde været godt. Så stod den rigtig på rumænsk, men da Marta ikke var der blev det rykket til tirsdag i håb om hun var frisk der, så tidligt pause. Snakkede med mor som fortalte om den nye askesky, og blev ret bange for at det måske ville have indflydelse på hendes rejse herned. Om eftermiddagen gik jeg med Cristina, og derefter i Børnehaven. De er virkelig de bedste de børn :) På vejen hjem fra skolen så jeg en genbrugsbutik som var inde i en privat lejlighed. Jeg gik derind for at kigge og fandt 4 ting. Da jeg skulle betale siger hun "4 lei" (7 kroner), og jeg blev helt i tvivl om hun mente pr. stk, men nej det var i alt. Det kan man kalde billigt :-)
Skrev idag med min danske organisation om de små problemer jeg har hernede, og min kontaktperson Lisbet ville tage kontakt til den organisation hernede.
Føler bare at når jeg siger noget går det ind af det ene øre og ud af det andet når jeg snakker med nogle af dem, og når det er forholdsvis vigtige ting, så er det lidt træls. Hvis så jeg bliver ved med at minde dem om det så ender det med jeg føler mig meget påtrængende, og det er heller ikke fedt.
Mor var ude og se lejligheden på Johan Kellers vej hertil aften, og den var ikke så flot som håbet. Vi håber på udlejer kan gøre lidt ved den, så den bliver lidt pænere, men nu må vi se. Ellers må jeg jo vente :-)
Tirsdag var Marta klar til arbejde igen, hendes forældre skulle også ankomme onsdag så det var heldigt hun fik det bedre. Jeg startede med sport, eller det gjorde jeg ikke, for jeg kunne ikke finde klassen eller læren. i vores rumænsk fik vi en test som var lektie til næste gang... spændende. Jeg snakkede meget med min organisation om betaling til togbilletter til Predeal, men de ville ikke betale. Vi aftalte så at jeg fik mine Juni penge og måtte betale ud fra dem, og havde Nagional Agency ikke refunderet dem inden midten af Juni ville organisationen refundere dem. Det var en okay løsning.
I pausen tog Marta og Jeg på Pizzaria, det var rigtig hyggeligt. Det er blevet meget bedre mellem os. Efter pausen blev vi inviteret til skolens "prom" for afgangsklasserne, hvor der var dans, kåringer og konkurrencer. Det var meget sjovt at se.
Da jeg skulle hjem fra skolen ville jeg så hæve de penge til mine billetter, men da får jeg af vide jeg ikke har fået overførst pengene. Jeg prøver så at få fat i John, som siger jeg skal snakke med Elis (min kontaktperson). Jeg ringer til hende men intet svar. Lidt belastende.
John ringer så senere og siger at Elis nu har ringet til ham og sagt jeg er nødt til at komme på skolen imorgen tidlig for at hente pengene.
Onsdag morgen var det tid til at pakke da jeg skulle med toget mod Predeal kl. 10. Jeg aftalte med Marta at jeg fik pengene til billetterne af hende, og så fik hun dem af Elis når hun kom over på skolen.
Jeg fik gjort mig klar og tog taxa til toget. Hele turen (8 timer) gik faktisk ret stærkt selvom jeg slet ikke sov. Igen nød jeg landskabet. Er virkelig fascineret af bjergene :)
Da jeg ankom mødte jeg to volontører som jeg kendte på stationen og vi splittede taxa til hotellet. Jeg kom på værelse med Armenske Lusine, og det var et luksusværelse med Jacuzzi :) Så blev det tid til aftensmad, og selvfølgelig fik vi kylling og kartofler, ligesom sidste gang.
Derefter ankom Mathias og Linea (danskere), og vi snakkede og hyggede hele aftenen.
Torsdag stod den så på træning. Vi stod op og spiste morgenmad og mødtes så med volontørerne kl. 10. Vi var 25 i alt ( og 4 danskere; mig, Mathias, Linea og Ane). Vi startede ud med en masse navnelege for at lære hinanden og kende, vi snakkede om vores forventninger til træningen, regler for træningen osv. Frokosten spiste jeg ingenting af da jeg virkelig ikke brød mig om det. Pausen skulle vi bruge på at forberede en fremlæggelse af vores projekt, og efter pausen fremlagde alle så deres projekt. Vi gik også udenfor og snakkede om vores motivation inden vi ankom til Rumænien, og om vi stadig havde den.
Til aftensmad var der buffet MUMS! Så blev der hældt Tuiga (rumænsk meget stærk sprut som du drikker ligesom snaps) på os, og en masse vin. Derefter blev der tændt bål udenfor hvor der blev medbragt guitar og violin så der var rigtig lejrbålsstemning, og vi havde en kanon hyggelig aften. Lidt billeder fra første dag i Predeal:
Mathias og Linea med hotellets nabos hundehvalpe (der var ti hvalpe i alt)
En leg vi lavede: Vi skulle tegne hinanden.
Linea og jeg ved bålet
Portugisiske Giil med sin violin.
Fredag morgen var vi alle MEGET trætte. Vi startede dagen med en videokonference med Emanuel fra Nagional Agency som fortalte en masse basikviden, og derefter kunne vi stille spørgsmål til ham. Det var ret spændende. Derefter lavede vi "Evs walk" hvor vi snakkede om de ting vi udrettede ved at være her, hvad vi gerne ville huskes for osv - det var virkelig en god ide. Derefter havde vi nogle laaaaange diskutioner om de enkelte projekter, og jeg kan love jeg et eller andet sted er meget heldig omkring mit projekt, der er virkelig nogen som har det slemt med deres organisation.
Senere var der nogle af drengene der spillede fodbold, og derefter gik vi ned på det lokale diskotek hvor vi havde en - igen - kanon aften.
Okay - lørdag kunne jeg så næsten ikke komme op af sengen. Er du vimmer jeg var træt. Vi startede med at lave en leg hvor vi i grupper skulle finde en ting udenfor for hvert bogstav i det rumænske alfabet. SOM OM jeg kender det rumæsnke alfabet :) hehe. Men jeg var i en gruppe fyldt med italienere som snakker flydende rumænsk så det var fint. Så snakkede vi om youthpass som er det diplom vi "får"/udfylder i slutningen af vores ophold hvor vi skriver ALT hvad vi har lært, og det er seriøst ALT. De sagde vi skal skrive små ting som fx "jeg har lært at omregne rumænske lei til danske kroner". Det kan jeg godt mærke kommer til at tage tid. :-) Derefter var det evaluering og tid til at sige farvel til folket igen. De dage gik virkelig hurtigt, og nu ventede en 7 timers tur i tog igen foran mig.
Jeg var dog så træt at jeg sov 5 af timerne, og så film i resten af tiden, så det gik hurtigt og omkring midnat var jeg i lejligheden. Helt alene...
Marta er på rundtur i Rumænien med hendes forældre indtil på Fredag, så har lejligheden alene indtil mor kommer på onsdag :) WUHU mor kommer på onsdag, og ingen problemer med askeskyen så vidt det ser ud :-)
Predeal turen var helt fantastisk, mødte en masse søde mennesker som jeg vil bruge den sidste tid sammen med. De fleste er dog fra Bukarest som ligger 11 timer i tog herfra, men nogle også fra Cluj.
Glæder mig meget til at vise mor Cluj, og ikke mindst at se hende. Håber ikke vejrudsigten får ret, for så kommer vi til at vandre i gummistøvler og regntøj hele tiden :-)
Det er meget underligt - jeg har nu kun 33 dage tilbage, det begynder at gå meget stærkt nu. Men et eller andet sted er det også rart. Bliver godt at se alle igen :-)
Håber imorgen at tingene omkring min opholdstilladelse kommer i orden. Mine 90 dage er nemlig overskredet fra idag af, så imorgen har jeg været her en dag for meget. Det bliver spændende om det volder problemer. Krydser fingre!
Håber der er sommer i Danmark, og at i allesammen har det godt :) Næste gang jeg skriver har mor været her, og så er der under 4 uger til jeg kommer hjem, wow :-)
Nopate Buna (Godnat)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar