søndag den 15. maj 2011

Så prøver vi igen..

... Havde lige skrevet indlægget og sat billeder ind da computeren vælger at slette hele molivitten. Bum - Det er træls. Så her kører vi igen.

Det har været en lidt uplanlagt uge, hvis man kan sige det sådan. Vores skema har ikke indeholdt så mange timer og nogle af de timer vi så mødte op til, vidste lærerne ikke at vi kom osv osv. Så lidt træls.

Nåh sidste gang fik i blogindlægget tirsdag så nu bliver det ikke så langt da jeg ikke skal skrive om så mange dage.

Okaaay here we go. Onsdag var det meningen vi skulle have vores første engelsktime helt alene uden nogen lærer tilstede. Det var nemlig sådan at nogle af eleverne og lærerne skulle til "Olympics" i Arad, som går ud på at man samler de bedste børn med disabilities i hvert fag, og så finder man det bedste barn udfra en masse prøver og tests. Derfor havde vi planlagt at tegne og male dyr og samtidig sige dem på engelsk med 4A. Problemet var bare da vi onsdag morgen møder op i klassen er børnene der ikke. Efter at have ledt hele skolen igennem sammen med John finder vi dem bagerst i skolegården. De havde fået af vide at de havde fritime, så vores ellers så planlagte engelsktime blev en fritime i skolegården. Derefter var der ekskursion til det nationale teater. Der var en børneforestilling som vores børn var inviteret til og vi blev spurgt om vi ville med. Endelig fik jeg lov at se teateret indefra, og det var fantastisk. Alt var så gammeldags i hvidt, guld og rødt, og stolene betrukket med rødt velour. Forestillingen forstod jeg dog ingenting af, men børnene grinte og havde det sjovt så det var en meget sjov oplevelse. havde desværre glemt mit kamera. :( Så skulle vi derefter have vores første art-class, men den var desværre aflyst. Arbejdsdagen var derfor slut for vores vedkommende og jeg kunne gå hjem. Jeg snakkede med mor om aftenen, det var igen dejligt. Nogle mener vi snakker for meget, det mener jeg nu ikke. :-)
Om aftenen besluttede jeg at jeg måtte til at være mere aktiv. Jeg har nu lavet et skema med nogle styrkeøvelser jeg skal lave hver morgen og aften og så skal jeg mindst løbe en gang om ugen :-) Så må vi håbe jeg har rygrad nok til at udføre det - men det går fint indtil videre.

Torsdag den 12. Maj -Så blev det Simones tur til at fylde 18 år. Virkelig en underlig fornemmelse, men vi andre bliver jo også ældre. Snakkede med hende over telefon og over nettet, men det var en underlig følelse at jeg ikke kunne være der og fejre hende. Men sådan er det jo! Jeg valgte at aflyse turen til Sibiu i weekenden med Fabio da jeg hverken havde overskud eller penge til det.
Jeg startede dagen med sport og derefter var vi på legepladsen med multiple disabilities og børnehaven. Vejret har hele uge været fantastisk og oppe mod de 25 grader hver dag. Skønno.
Så blev det tid til rumænsk, men teksterne er ved at blive så svære så vi nåede kun en enkelt tekst denne gang. Så har vi så fået lektier for til næste gang. Derefter havde vi så fri igen, da timerne om eftermiddagen var aflyst. Tog i centeret for at snakke med veninde Charlotte, og nåede også lige at fange søster inden hun skulle på restaurant for at fejre Simone. Derefter gik jeg mig en lang aftentur, for vejret var stadig dejligt.
Søen jeg normalt løber om, og som jeg torsdag aften gik rundt om.
Fredag startede jeg dagen med en lille løbetur. Det var rart, men er virkelig kommet i dårlig form, så skal til at tage mig sammen.
Vi havde de sædvanlige møder: først hvor vi planlægger skema. Skemaet ser fint ud, men håber at folk ved vi kommer, og at der ikke er nogle aflyste timer. Derefter mentormøde. Marta gad ikke snakke så jeg snakkede med hende alene. Jeg synes virkelig det er rart at snakke med hende en gang om ugen. Vi snakker ikke om noget konkret, det er bare meget rart. Nyder det :)
Så havde vi vores første art-class, og er du vimmer: JEG ELSKER DEN KLASSE. Børnene er virkelig kreative, og virkelig dygtige, og de elsker de her timer, det lyser ud af dem. Håber vi kan få flere af de timer.
Dette er en tegning en af mine ynglingspiger, Claudia malede.
Derefter havde vi en pause. I Pausen modtager jeg en sms fra mor hvor der står: "Du har fået tilbudt lejlighed i Roskildegården" - den gård mor og jer bor i nu. Hun kan tage hen og se den mandag også siger vi nok ja til den, men da vi ikke ved hvad nummer jeg står på listen så ved vi jo ikke om jeg får den, men det er godt nok spændende. Det er med overtagelse 1. juli - den dag jeg kommer hjem fra Rumænien...
Snakkede også med far som lige var kommet hjem fra Indien. Vi snakkede længe og om en masse ting, det var virkelig også dejligt. :-)
Senere havde vi cooking, men jeg var nu mest i skolegården og spille bold. Da maden så var færdig kom jeg da ind og skulle smage Martas totillas med kylling :-)
Aftenen brugte jeg på at begynde at ligge lidt planer for tiden efter jeg kommer hjem. Det er lidt svært at skulle planlægge medens jeg er hernede, men jeg prøver..

Lørdag var sidste dag de meldte godt vejr, før en hel uge med regn. Jeg besluttede at gå en tur op i bjergene. På vejen derop så jeg JYSK og måtte da lige derind og kigge. Derefter gik jeg så op og satte mig oppe i nogle af de små bjerge og hørte musik. Det blev ikke længe jeg sad der for det var godt nok varmt. Gik en tur i stedet. Eftermiddagen slappede jeg bare af.
Om aftenen tog Marta, Christine og jeg til "music festival" i den anden ende af byen. I bussen møder vi nogle af vores elever som også skal derhen, det var lidt underligt. Men finno. Det var super hyggeligt. Det var som et stort kræmmermarked med en masse boder, grillbarer og en masse øl. I enden var der en stor scene hvor der blev spillet alt fra Rumænsk Hip Hop til vinderes af "Romania got talent" - det var blandet talenter kan man sige, og ikke alle sang lige rent :-) Hehe. Men vi havde en super hyggelig aften.
Behøver jeg at sige mere :) Min hidtil favoritbutik her i Rumænien - hehe

Scenen til musikfestivallen. Det var super hyggeligt.

En af boderne på musikfestivallen. Det her var en masse usundt - og for enden havde de bygget en gris ud af en masse kager :-) De gjorde meget ud af udstillingerne.

Idag startede jeg dagen med endnu en løbetur, dog meget længere end normalt :-) Lidt stolt er jeg.
Ellers har jeg slappet af idag og absolut lavet ingenting. :-) Det har nu været skønt.
Det bliver spændende imorgen når mor skal se lejligheden - og høre om vi evt kan få af vide hvad nummer jeg står til den. Er da lidt spændt.

Ellers sker der ikke det vilde. I denne uge skal vi til immigrations kontoret og forlænge mit ophold. Jeg har kun opholdstilladelse i 90 dage her i Rumænien. Har været her 80 og har jo 1½ måned tilbage, så vi håber da de godkender det.

Ellers synes jeg pludselig tiden flyver afsted. Det er lidt underligt. Har kun 1½ måned tilbage og der skal bare nå at ske så meget på de sidste halvanden måned. Mor kommer på besøg og lige derefter kommer spanske Bea og skal bo hos os og arbejde på vores projekt. Vi mødte hende på træningen i slutningen af Marts, og siden da har hun gerne ville besøge vores projekt, så hun kommer 3. juni til 17. juni. Og derefter er det tid til ungernes eksamner og eventuelle summercamps og vupti er det 1. juli :-)

Skal også til at igang med nogle af alle mine projekter. Skal planlægge sidste skoledag, plus jeg har nogle andre tanker i hovedet.
På fredag skal vi holde workshop hvor vi skal male børnene i hovederne, så der kommer min kreativitet lige på prøve :)

Ønsker jer alle det bedste og glæder mig til at se jer om ikke så længe :-) kyyyyyyys



Ingen kommentarer:

Send en kommentar