søndag den 29. maj 2011

Chicken and potatoes.... Again!

Buna seara (godaften); så er det tid igen igen.

Mandag var Marta stadig halvsyg, og blev igen hjemme. Jeg mødtes med John ved immigrationskontoret kl. 9, for at få ordnet min opholdstilladelse, men da vi ikke havde medbragt de rigtige papirer blev vi sendt hjem igen. De vil have beviser fra banken om at jeg har penge for at leve for i den sidste måned. Jeg havde taget shorts på da det allerede om morgenen var vildt varmt, men da politikken på skolen er at lærerne går i knælange ting, så måtte jeg hjem og skifte. Jeg dør af at gå i lange bukser, men forstår det udemærket. Første ting på programmet var at gå med den nye dreng fra børnehaven, men da jeg ikke kan gå med ham alene, så blev dette aflyst. Jeg skulle have sport med 5th grade alene, men den eneste som mødte op var en pige der hedder Claudia, så jeg lavede styrketræning, konditionstrænings osv med hende, hun var virkelig træt til sidst, men hun sagde det havde været godt. Så stod den rigtig på rumænsk, men da Marta ikke var der blev det rykket til tirsdag i håb om hun var frisk der, så tidligt pause. Snakkede med mor som fortalte om den nye askesky, og blev ret bange for at det måske ville have indflydelse på hendes rejse herned. Om eftermiddagen gik jeg med Cristina, og derefter i Børnehaven. De er virkelig de bedste de børn :) På vejen hjem fra skolen så jeg en genbrugsbutik som var inde i en privat lejlighed. Jeg gik derind for at kigge og fandt 4 ting. Da jeg skulle betale siger hun "4 lei" (7 kroner), og jeg blev helt i tvivl om hun mente pr. stk, men nej det var i alt. Det kan man kalde billigt :-)
Skrev idag med min danske organisation om de små problemer jeg har hernede, og min kontaktperson Lisbet ville tage kontakt til den organisation hernede.
Føler bare at når jeg siger noget går det ind af det ene øre og ud af det andet når jeg snakker med nogle af dem, og når det er forholdsvis vigtige ting, så er det lidt træls. Hvis så jeg bliver ved med at minde dem om det så ender det med jeg føler mig meget påtrængende, og det er heller ikke fedt.

Mor var ude og se lejligheden på Johan Kellers vej hertil aften, og den var ikke så flot som håbet. Vi håber på udlejer kan gøre lidt ved den, så den bliver lidt pænere, men nu må vi se. Ellers må jeg jo vente :-)

Tirsdag var Marta klar til arbejde igen, hendes forældre skulle også ankomme onsdag så det var heldigt hun fik det bedre. Jeg startede med sport, eller det gjorde jeg ikke, for jeg kunne ikke finde klassen eller læren. i vores rumænsk fik vi en test som var lektie til næste gang... spændende. Jeg snakkede meget med min organisation om betaling til togbilletter til Predeal, men de ville ikke betale. Vi aftalte så at jeg fik mine Juni penge og måtte betale ud fra dem, og havde Nagional Agency ikke refunderet dem inden midten af Juni ville organisationen refundere dem. Det var en okay løsning.
I pausen tog Marta og Jeg på Pizzaria, det var rigtig hyggeligt. Det er blevet meget bedre mellem os. Efter pausen blev vi inviteret til skolens "prom" for afgangsklasserne, hvor der var dans, kåringer og konkurrencer. Det var meget sjovt at se.
Da jeg skulle hjem fra skolen ville jeg så hæve de penge til mine billetter, men da får jeg af vide jeg ikke har fået overførst pengene. Jeg prøver så at få fat i John, som siger jeg skal snakke med Elis (min kontaktperson). Jeg ringer til hende men intet svar. Lidt belastende.
John ringer så senere og siger at Elis nu har ringet til ham og sagt jeg er nødt til at komme på skolen imorgen tidlig for at hente pengene.

Onsdag morgen var det tid til at pakke da jeg skulle med toget mod Predeal kl. 10. Jeg aftalte med Marta at jeg fik pengene til billetterne af hende, og så fik hun dem af Elis når hun kom over på skolen.
Jeg fik gjort mig klar og tog taxa til toget. Hele turen (8 timer) gik faktisk ret stærkt selvom jeg slet ikke sov. Igen nød jeg landskabet. Er virkelig fascineret af bjergene :)
Da jeg ankom mødte jeg to volontører som jeg kendte på stationen og vi splittede taxa til hotellet. Jeg kom på værelse med Armenske Lusine, og det var et luksusværelse med Jacuzzi :) Så blev det tid til aftensmad, og selvfølgelig fik vi kylling og kartofler, ligesom sidste gang.
Derefter ankom Mathias og Linea (danskere), og vi snakkede og hyggede hele aftenen.

Torsdag stod den så på træning. Vi stod op og spiste morgenmad og mødtes så med volontørerne kl. 10. Vi var 25 i alt ( og 4 danskere; mig, Mathias, Linea og Ane). Vi startede ud med en masse navnelege for at lære hinanden og kende, vi snakkede om vores forventninger til træningen, regler for træningen osv. Frokosten spiste jeg ingenting af da jeg virkelig ikke brød mig om det. Pausen skulle vi bruge på at forberede en fremlæggelse af vores projekt, og efter pausen fremlagde alle så deres projekt. Vi gik også udenfor og snakkede om vores motivation inden vi ankom til Rumænien, og om vi stadig havde den.
Til aftensmad var der buffet MUMS! Så blev der hældt Tuiga (rumænsk meget stærk sprut som du drikker ligesom snaps) på os, og en masse vin. Derefter blev der tændt bål udenfor hvor der blev medbragt guitar og violin så der var rigtig lejrbålsstemning, og vi havde en kanon hyggelig aften. Lidt billeder fra første dag i Predeal:
Mathias og Linea med hotellets nabos hundehvalpe (der var ti hvalpe i alt)

En leg vi lavede: Vi skulle tegne hinanden.

Linea og jeg ved bålet

Portugisiske Giil med sin violin.


Fredag morgen var vi alle MEGET trætte. Vi startede dagen med en videokonference med Emanuel fra Nagional Agency som fortalte en masse basikviden, og derefter kunne vi stille spørgsmål til ham. Det var ret spændende. Derefter lavede vi "Evs walk" hvor vi snakkede om de ting vi udrettede ved at være her, hvad vi gerne ville huskes for osv - det var virkelig en god ide. Derefter havde vi nogle laaaaange diskutioner om de enkelte projekter, og jeg kan love jeg et eller andet sted er meget heldig omkring mit projekt, der er virkelig nogen som har det slemt med deres organisation.
Senere var der nogle af drengene der spillede fodbold, og derefter gik vi ned på det lokale diskotek hvor vi havde en - igen - kanon aften.

Okay - lørdag kunne jeg så næsten ikke komme op af sengen. Er du vimmer jeg var træt. Vi startede med at lave en leg hvor vi i grupper skulle finde en ting udenfor for hvert bogstav i det rumænske alfabet. SOM OM jeg kender det rumæsnke alfabet :) hehe. Men jeg var i en gruppe fyldt med italienere som snakker flydende rumænsk så det var fint. Så snakkede vi om youthpass som er det diplom vi "får"/udfylder i slutningen af vores ophold hvor vi skriver ALT hvad vi har lært, og det er seriøst ALT. De sagde vi skal skrive små ting som fx "jeg har lært at omregne rumænske lei til danske kroner". Det kan jeg godt mærke kommer til at tage tid. :-) Derefter var det evaluering og tid til at sige farvel til folket igen. De dage gik virkelig hurtigt, og nu ventede en 7 timers tur i tog igen foran mig.
Jeg var dog så træt at jeg sov 5 af timerne, og så film i resten af tiden, så det gik hurtigt og omkring midnat var jeg i lejligheden. Helt alene...
Marta er på rundtur i Rumænien med hendes forældre indtil på Fredag, så har lejligheden alene indtil mor kommer på onsdag :) WUHU mor kommer på onsdag, og ingen problemer med askeskyen så vidt det ser ud :-)

Predeal turen var helt fantastisk, mødte en masse søde mennesker som jeg vil bruge den sidste tid sammen med. De fleste er dog fra Bukarest som ligger 11 timer i tog herfra, men nogle også fra Cluj.

Glæder mig meget til at vise mor Cluj, og ikke mindst at se hende. Håber ikke vejrudsigten får ret, for så kommer vi til at vandre i gummistøvler og regntøj hele tiden :-)

Det er meget underligt - jeg har nu kun 33 dage tilbage, det begynder at gå meget stærkt nu. Men et eller andet sted er det også rart. Bliver godt at se alle igen :-)

Håber imorgen at tingene omkring min opholdstilladelse kommer i orden. Mine 90 dage er nemlig overskredet fra idag af, så imorgen har jeg været her en dag for meget. Det bliver spændende om det volder problemer. Krydser fingre!

Håber der er sommer i Danmark, og at i allesammen har det godt :) Næste gang jeg skriver har mor været her, og så er der under 4 uger til jeg kommer hjem, wow :-)

Nopate Buna (Godnat)

søndag den 22. maj 2011

Uge 20 :)

Så blev det igen søndag, og jeg har en masse at fortælle fra sidste uge..

Mandag var dagen hvor mor både fik af vide hvad nummer jeg var til lejligheden i roskildegården og dagen hvor hun skulle over og se den. Jeg var nummer 3, så allerede der mistede jeg lidt håbet. Desværre. Om morgenen udfyldte vi papirerne om vores opholdstilladelse som vi skulle over med onsdag til immigrationskontoret. Derefter mødte vi en ny dreng der er startet i børnehaven som vi skal til at gå med. Vi er nødt til at være der begge to, da en er nødt til at holde balancen for ham og en skal løfte hans fødder, det er virkelig hårdt, men også en udfordring. Han er tilgengæld en virkelig sød dreng. Så stod den på rumænsk igen. Synes virkelig de timer er gode, men jeg har svært ved at få de ting jeg lære i timerne ud i virkeligheden og snakke med børnene. Men det skal jeg så jeg kan øve mig. Om eftermiddagen var det meningen jeg skulle gå med Cristina, men da regnen stod ned i tygge stråler valgte vi at lade hende slippe. Fra 17.30-19.30 var vi så i børnehaven. Jeg elsker virkelig at være der.
Jeg fik af vide at Marta og jeg var blevet inviteret til "midtterm"-træning i Predeal. Det er ligesom den træning vi var på i slutningen af marts, bare hvor man nu snakker om ens ophold indtil videre. Vi skulle rigtig ikke på det da "midtterm" er for folk med projekter mere end 6 måneder, men da de mangler folk denne gang havde de valgt at invitere os. Jeg skal lige tænke over det. Marta kan ikke da hendes forældre er her i denne periode (26.-28. maj), men måske jeg tager afsted alene.

Tirsdag morgen stod den på sport. Jeg smuttede på mailen inden jeg tog på skolen, og der havde mor allerede fået af vide at nummer 1 til lejligheden i roskildegården havde sagt ja, så det blev ikke mig denne gang. Øv bøv. Da jeg kommer på skolen siger sprtslæren Calin, at han har Goal-ball træning så jeg har 6th grade alene. Okay - så får jeg også prøvet det. De ville selvfølgelig allesammen lave noget forskelligt, men vi endte med at spille Basket og Volleyball. De var rigtig søde, og vi havde en hyggelig time. Så var vi i gården med multiple disabilities og lege da vejret var dejligt. Den næste time var det så meningen at vi skulle ud og købe materiale for aktiviteterne på fredag, men da skolen ikke havde hævet nogle penge, kunne vi altså ikke købe noget. Så vi tog hjem og holdt pause. Igen var walking med Cristina aflyst da hun skulle studere for en rumæsnk test hun skulle have. Vi var igen i børnehaven fra 17.30-19.30 og da jeg kommer ind ser jeg at min ynglingspige har en trøje på hvor der står "Mors dreng"... PÅ DANSK! Det var nu meget sjovt, og det viste også at de absolut ingen idé havde om hvad det der stod på maven af Olga betød :)
Omkring kl. 18 skulle vi lige hurtigt til et møde omkring fredag, da fredag er "the day of non-formal education", og vi skal ind i centrum sammen med Lucie og hendes medvolontører og lave nogle workshops osv.
jeg besluttede i løbet af dagen at tage til Predeal. Ikke så meget for træningen men mere for menneskerne. Vi bliver 4 danskere ud af 20 personer, og dem som kommer er nogle jeg kommer godt ud af det med. Så derfor tager jeg afsted. Det bliver bare døden, at tage de 7 timer frem og tilbage alene. Skypede med mor da hun imorgen, onsdag, tager til Berlin med hele familien indtil søndag.

Onsdag morgen stod jeg op og løb en tur. Er virkelig ikke meget for det, men jeg tvinger mig selv afsted, og man har det jo godt med sig selv bagefter. Men lige der hvor man har et ultimatum mellem om man skal stå op og løbe eller blive en halv time længere i sengen, der er det ikke det sjoveste. Men jeg tager mig sammen. Igen startede jeg med at skulle have sport alene, ved dog ikke hvad Calin skulle nu. Denne gang var det med 4th grade. De ville gerne løbe og lege på kunstbanen så det fik de lov til. Temperaturen idag var 30 grader, og luftfugtigheden er virkelig høj, så det er næsten ulideligt (men også ret rart) at være ude. Derefter havde jeg modtaget en sms fra mor om at jeg skulle tjekke mail hurtigst muligt. Det viser sig hendes arbejde har valgt at sætte en af deres ejerlejligheder på Johan Kellers vej 34, KBH SV til udlejning, og har spurgt om jeg er interesseret. Jeg skrev lidt frem og tilbage med både mor og mors direktør omkring lejligheden og blev enig med direktøren om at jeg skulle tage beslutningen i løbet af weekenden. Efter at have tænkt over lejlighed i godt 2 timer havde vi fri, da både vores Art-class var aflyst og walking igen var aflyst. Tog hjem og kiggede mere på lejlighed. Jeg ville være sikker på at jeg ikke bare tog lejligheden for at tage den første.
Kl. 18.30 tog jeg sammen med Marta og Christine hen til et bowlingecenter inde i midtbyen og mødtes med Fabio, Regitz og Bo som er Fabios medvolontører. Her spillede vi to spil bowling (jeg vandt 2. spil :) ), derfter lejede vi to bordtennisborde i en time og spille bordtennis og derefter lejede vi et billiardbord i en time. I alt (med taxi hjem) for 4 timers underholdning 14 lei (=25 danske kroner). Det var en virkelig hyggelig aften, men gutterne tager desværre allerede hjem om to uger. Men vi har aftalt at gøre det igen inden de smutter. Det er bare begrænset med dage.
Stjernen :)

Fra venstre: Bo, Regitz og Fabio..

Torsdag da vi vågnede var Marta syg. Hun havde feber, ingen stemme og hovedpine. Så hun blev selvfølgelig hjemme. Jeg skulle have 6th grade alene i sport igen, men det var åbenbart ikke planlagt ordentligt så de havde fået besked på at have time med deres parallelklasse, så jeg hjalp istedet John med at printe en masse foldere til fredag. Derefter var jeg i gården med 3 mutiple disabilities børn, men da det var for varmt for dem, sad vi mest i skyggen. (30 grader). Derefter havde jeg rumæsnk i to timer alene. Jeg fik så meget ud af det, det var virkelig en vildt god time. Vi øvede en masse verber, så da vi var færdige var mit hoved ved at eksplodere :) Cooking var aflyst da chefkokken Marta jo var syg, så fik allerede fri klokken 14.30.
Derefter tog jeg hjem og - tro det eller lad vær - gjorde rent på både værelse og badeværelse. Så løb jeg mig en tur, handlede og ryttede op i lejligheden. Jepsen - en meget aktiv og praktisk dag. Da jeg løb omkring klokken 19 var det stadig for varmt. Det var 27 grader på det tidspunkt, så jeg kunne ikke klare andet end to gange rundt om søen. Det er blevet så varmt nu at jeg enten skal sto ROCKER tidligt op eller løbe meget sent om aftenen, ellers er det simpelthen for varmt. Men jeg kan virkelig mærke at når jeg løber "fast", så får jeg meget mere energi og overskud. Det er virkelig dejligt.

Fredag var Marta stadig syg. Jeg tog hen og havde projektmøde med John og Elis. Vi planlagde skema og snakkede lidt generelt info. Er lidt træt af at nogle ting går langsomt hernede. Ting som skal klares inden jeg tager hjem bliver bare ikke gjort.. Men jeg prøver at blive ved med at rykke for dem. Derefter tog jeg ind til Piata Muzului hvor jeg mødtes med Lucie og alle de andre volontører. Her var sat en masse workshops op, hvor forskellige skoler og klasser i løbet af dagen kom. Der var: facepainting, "lav en pung ud af mælkekartoner"-workshop, origani (det der papirfoldning), lav et postkort, genbrugsspil, lær at jonglere etc. Jeg blev sat til at hjælpe med genbrugsspillet og lav en pung ud af mælkekartoner. Genbrugsspillet var en slags stafet. Der var to hold og så - kort fortalt - gik det ud på at de skulle smide affaldet i den rigtige container. Det var virkelig hyggeligt og virkelig varmt (vi var jo ude hele tiden). Men alle os volontører hyggede rigtig meget. Omkring klokken 3 kom nogle af eleverne fra min skole. De havde de foldere med som vi havde printet dagen før som de delte ud.
Facepainting
Pladsen hvor det hele foregik

Origani-workshop

"Lav en pung ud af mælkekartoner"-workshop

klokken 18 var jeg hjemme og efter en dejlig solskinsdag begynder det bare at styrte ned fra det ene øjeblik til det andet. Det er virkelig vildt når det regner her, og igen, grundet bjergene kan man aldrig regne med vejret. Skulle handle, og havde heldigvis regntøj og gummistøvler, for hele vejen derover var en stor vandpyt på ca 10 cm :) Det er meget sjovt når du har tøjet på til det. Men folk kom jo af gode grunde i sandaler osv grundet det gode vejr i løbet af dagen. hehehehe.
Det var meningen vi skulle modtage 3 letlanske volontører og 1 fra Georgien, men de skrev de først ville komme imorgen, lørdag. Så fredag aften så jeg film, og spiste en masse slik. :) hehe

Vi har forresten heller ikke været ved immigrationskontoret endnu, da det onsdag ikke blev til noget og torsdag og fredag var marta jo syg - nu siger de vi skal mandag. Men det er bare træls da dette især er en meget vigtig ting at få ordnet inden godt 5 dage. Ellers udløber min opholdstilladelse..

Lørdag morgen stod jeg op og løb igen. Derefter lavede jeg lidt arbejde som bestod i at jeg lavede en plan over en af mine aktiviteter som jeg skal lave på skolen "Brug alle dine sanser". Så skal eleverne dyste i hhv føle, lugte, smage og lytte sanserne, også får vi en hyggelig eftermiddag ud af det.
Derefter slappede jeg total. Vi vidste ikke helt hvornår volontørerne ville ankomme, da de hitch-hikede hertil, men omkring kl. 5 kom to af dem og kl. 9 kom de to sidste. De skulle bare besøge os og overnatte. Vi spiste mad, hyggedrikkede og tog så i byen senere. De var meget opsat på at blive oppe til klokken 4, da der gik rygter om at jorden ville gå under på det tidspunkt, og de ville se om de overlevede. Så det var jo alletiders. De gik helt amok da de stadig levede 5 min over 4. Hold da kæft mand. Haha.
Men vi havde en super hyggelig aften.


Hertil morgen tog de så forholdsvis tidligt afsted. De havde jo en lang vej foran sig, så de måtte tidligt igang. Jeg tog i centeret klokken 13 for at skype med Tobias. han havde jo fødselsdag idag, 12 år mand. Det går godt nok stærkt. Jeg snakkede med hele familien, og det var virkelig dejligt at se dem og høre deres stemmer allesammen. Mit webcam duede desværre ikke på dette tidspunkt så de kunne desværre ikke se mig.
Snakkede længe med far om alle mulige ting; lejlighed, nogle af de problemer jeg har hernede osv. Jeg er 99,99% sikker på at jeg imorgen siger JA TAK til lejlighed, og så folkens har jeg lejlighed fra 1. juli, det er jo helt kodylt :-) Men som mor siger: Det bliver underligt. Men på den gode måde.

hvis nogle af jer vil se nogle billeder af lejligheden så er den på denne hjemmeside: http://www.realmaeglerne.dk/adsag.asp?sag=156-1063

Ellers så tager vores venner i Oradea (de to svenske fyre) hjem på onsdag. Det er underligt at tænke på at om 1½ måned er det mig. Jeg prøvede at sætte mig ind i det, og det føltes virkelig underligt. Har det lige så godt hernede. Men bliver nu også godt engang at komme hjem.

Og om 1½ uge kommer mor herned, og på onsdag tager jeg til Predeal. Tiden flyver afsted, er du da helt vimmer.
Det er dejligt.

Håber i har det godt. Dejligt at se nogle af jer idag på webcam :-) Det var alt for denne gang.
Kys



søndag den 15. maj 2011

Så prøver vi igen..

... Havde lige skrevet indlægget og sat billeder ind da computeren vælger at slette hele molivitten. Bum - Det er træls. Så her kører vi igen.

Det har været en lidt uplanlagt uge, hvis man kan sige det sådan. Vores skema har ikke indeholdt så mange timer og nogle af de timer vi så mødte op til, vidste lærerne ikke at vi kom osv osv. Så lidt træls.

Nåh sidste gang fik i blogindlægget tirsdag så nu bliver det ikke så langt da jeg ikke skal skrive om så mange dage.

Okaaay here we go. Onsdag var det meningen vi skulle have vores første engelsktime helt alene uden nogen lærer tilstede. Det var nemlig sådan at nogle af eleverne og lærerne skulle til "Olympics" i Arad, som går ud på at man samler de bedste børn med disabilities i hvert fag, og så finder man det bedste barn udfra en masse prøver og tests. Derfor havde vi planlagt at tegne og male dyr og samtidig sige dem på engelsk med 4A. Problemet var bare da vi onsdag morgen møder op i klassen er børnene der ikke. Efter at have ledt hele skolen igennem sammen med John finder vi dem bagerst i skolegården. De havde fået af vide at de havde fritime, så vores ellers så planlagte engelsktime blev en fritime i skolegården. Derefter var der ekskursion til det nationale teater. Der var en børneforestilling som vores børn var inviteret til og vi blev spurgt om vi ville med. Endelig fik jeg lov at se teateret indefra, og det var fantastisk. Alt var så gammeldags i hvidt, guld og rødt, og stolene betrukket med rødt velour. Forestillingen forstod jeg dog ingenting af, men børnene grinte og havde det sjovt så det var en meget sjov oplevelse. havde desværre glemt mit kamera. :( Så skulle vi derefter have vores første art-class, men den var desværre aflyst. Arbejdsdagen var derfor slut for vores vedkommende og jeg kunne gå hjem. Jeg snakkede med mor om aftenen, det var igen dejligt. Nogle mener vi snakker for meget, det mener jeg nu ikke. :-)
Om aftenen besluttede jeg at jeg måtte til at være mere aktiv. Jeg har nu lavet et skema med nogle styrkeøvelser jeg skal lave hver morgen og aften og så skal jeg mindst løbe en gang om ugen :-) Så må vi håbe jeg har rygrad nok til at udføre det - men det går fint indtil videre.

Torsdag den 12. Maj -Så blev det Simones tur til at fylde 18 år. Virkelig en underlig fornemmelse, men vi andre bliver jo også ældre. Snakkede med hende over telefon og over nettet, men det var en underlig følelse at jeg ikke kunne være der og fejre hende. Men sådan er det jo! Jeg valgte at aflyse turen til Sibiu i weekenden med Fabio da jeg hverken havde overskud eller penge til det.
Jeg startede dagen med sport og derefter var vi på legepladsen med multiple disabilities og børnehaven. Vejret har hele uge været fantastisk og oppe mod de 25 grader hver dag. Skønno.
Så blev det tid til rumænsk, men teksterne er ved at blive så svære så vi nåede kun en enkelt tekst denne gang. Så har vi så fået lektier for til næste gang. Derefter havde vi så fri igen, da timerne om eftermiddagen var aflyst. Tog i centeret for at snakke med veninde Charlotte, og nåede også lige at fange søster inden hun skulle på restaurant for at fejre Simone. Derefter gik jeg mig en lang aftentur, for vejret var stadig dejligt.
Søen jeg normalt løber om, og som jeg torsdag aften gik rundt om.
Fredag startede jeg dagen med en lille løbetur. Det var rart, men er virkelig kommet i dårlig form, så skal til at tage mig sammen.
Vi havde de sædvanlige møder: først hvor vi planlægger skema. Skemaet ser fint ud, men håber at folk ved vi kommer, og at der ikke er nogle aflyste timer. Derefter mentormøde. Marta gad ikke snakke så jeg snakkede med hende alene. Jeg synes virkelig det er rart at snakke med hende en gang om ugen. Vi snakker ikke om noget konkret, det er bare meget rart. Nyder det :)
Så havde vi vores første art-class, og er du vimmer: JEG ELSKER DEN KLASSE. Børnene er virkelig kreative, og virkelig dygtige, og de elsker de her timer, det lyser ud af dem. Håber vi kan få flere af de timer.
Dette er en tegning en af mine ynglingspiger, Claudia malede.
Derefter havde vi en pause. I Pausen modtager jeg en sms fra mor hvor der står: "Du har fået tilbudt lejlighed i Roskildegården" - den gård mor og jer bor i nu. Hun kan tage hen og se den mandag også siger vi nok ja til den, men da vi ikke ved hvad nummer jeg står på listen så ved vi jo ikke om jeg får den, men det er godt nok spændende. Det er med overtagelse 1. juli - den dag jeg kommer hjem fra Rumænien...
Snakkede også med far som lige var kommet hjem fra Indien. Vi snakkede længe og om en masse ting, det var virkelig også dejligt. :-)
Senere havde vi cooking, men jeg var nu mest i skolegården og spille bold. Da maden så var færdig kom jeg da ind og skulle smage Martas totillas med kylling :-)
Aftenen brugte jeg på at begynde at ligge lidt planer for tiden efter jeg kommer hjem. Det er lidt svært at skulle planlægge medens jeg er hernede, men jeg prøver..

Lørdag var sidste dag de meldte godt vejr, før en hel uge med regn. Jeg besluttede at gå en tur op i bjergene. På vejen derop så jeg JYSK og måtte da lige derind og kigge. Derefter gik jeg så op og satte mig oppe i nogle af de små bjerge og hørte musik. Det blev ikke længe jeg sad der for det var godt nok varmt. Gik en tur i stedet. Eftermiddagen slappede jeg bare af.
Om aftenen tog Marta, Christine og jeg til "music festival" i den anden ende af byen. I bussen møder vi nogle af vores elever som også skal derhen, det var lidt underligt. Men finno. Det var super hyggeligt. Det var som et stort kræmmermarked med en masse boder, grillbarer og en masse øl. I enden var der en stor scene hvor der blev spillet alt fra Rumænsk Hip Hop til vinderes af "Romania got talent" - det var blandet talenter kan man sige, og ikke alle sang lige rent :-) Hehe. Men vi havde en super hyggelig aften.
Behøver jeg at sige mere :) Min hidtil favoritbutik her i Rumænien - hehe

Scenen til musikfestivallen. Det var super hyggeligt.

En af boderne på musikfestivallen. Det her var en masse usundt - og for enden havde de bygget en gris ud af en masse kager :-) De gjorde meget ud af udstillingerne.

Idag startede jeg dagen med endnu en løbetur, dog meget længere end normalt :-) Lidt stolt er jeg.
Ellers har jeg slappet af idag og absolut lavet ingenting. :-) Det har nu været skønt.
Det bliver spændende imorgen når mor skal se lejligheden - og høre om vi evt kan få af vide hvad nummer jeg står til den. Er da lidt spændt.

Ellers sker der ikke det vilde. I denne uge skal vi til immigrations kontoret og forlænge mit ophold. Jeg har kun opholdstilladelse i 90 dage her i Rumænien. Har været her 80 og har jo 1½ måned tilbage, så vi håber da de godkender det.

Ellers synes jeg pludselig tiden flyver afsted. Det er lidt underligt. Har kun 1½ måned tilbage og der skal bare nå at ske så meget på de sidste halvanden måned. Mor kommer på besøg og lige derefter kommer spanske Bea og skal bo hos os og arbejde på vores projekt. Vi mødte hende på træningen i slutningen af Marts, og siden da har hun gerne ville besøge vores projekt, så hun kommer 3. juni til 17. juni. Og derefter er det tid til ungernes eksamner og eventuelle summercamps og vupti er det 1. juli :-)

Skal også til at igang med nogle af alle mine projekter. Skal planlægge sidste skoledag, plus jeg har nogle andre tanker i hovedet.
På fredag skal vi holde workshop hvor vi skal male børnene i hovederne, så der kommer min kreativitet lige på prøve :)

Ønsker jer alle det bedste og glæder mig til at se jer om ikke så længe :-) kyyyyyyys



tirsdag den 10. maj 2011

Europe day...

Undskyld at indlægget ikke lige kom søndag aften, men jeg var i Craiova så har først haft tid nu :)

Mandag efter Far og Trine var taget hjem havde jeg et mentormøde. Vi snakkede lidt om far og Trines ophold her i Cluj, og hvordan jeg så havde det nu. Det var super dejligt at snakke med Lili, min mentor. Derefter tog hun både Marta og jeg med ud på en cafe eller et cafeteria som serverede hjemmelavede og STORE kager. mums det var godt nok lækkert, også på skolens regning. :-) Kunne jeg sagtens vænnes til. Det øsregnede mandag så efter vi havde vadet tilbage til skolen i sjask-pjaske regnvejr havde vi møde omkring ugens forløb. Børnene fra skolen skulle først komme tilbage tirsdag morgen efter ferien.
Til mødet med Elis og John spurgte jeg også ind til meningen med dette projekt, da jeg med far havde snakket om hvad de egentlig fik ud af at jeg var her. Når jeg tog hjem havde jeg jo ikke ligefrem gjort noget extraordinært som de evt. kunne arbejde videre med. Samtidig snakkede vi om at jeg gerne ville være mere aktiv. Jeg føler mig mest som assistance i timerne osv, så de kunne i princippet godt undvære mig. Derfor har jeg nu fået mig nogle opgaver. Jeg skal arrangere nogle aktiviteter og konkurrencer nogle hverdage og evt. weekender, jeg skal arrangere sidste skoledag og jeg skal finde på et projekt jeg kan starte og som de kan arbejde videre med når jeg er taget hjem. Har allerede fundet på en aktivitet til en eftermiddag: "brug dine sanser", hvor jeg vil lave nogle konkurrencer indenfor lugte, føle, smage og høresanserne. Bliver spændende.

Her i Rumænien er reglerne omkring skole og uddannelse lidt underlige på nogle punkter. Fx her efter påskeferien kommer eleverne dumpende tilbage til skolen hele første uge. Dvs de har en hel uge til at komme tilbage til skolen, så derfor blev vores skema for denne uge super løst da man ikke havde nogle idé om hvornår eleverne ville komme tilbage. Det er lidt træls, havde nemlig lige glædet mig til at komme rigtig igang med hverdagen igen.

Skypede med søster mandag også. Hun skulle til eksamen tirsdag og jeg ville lige ønske hende held og lykke, og samtidig var det bare super rart at snakke med hende, selvom forbindelsen var yderst dårlig.

Tirsdag - dagen hvor eleverne i princippet skulle være tilbage. Da vi ankommer omkring klokken 11 er der mødt 19 elever op, ud af de 200 der i princippet skulle være der. Derfor var der ikke super meget vi kunne lave idag. Der var også problemer med at få overført vores månedlige penge, så det var super. Damen der skulle overføre vores penge til den rumænske konto havde glemt det. Elis går derefter op og siger til hende at hun skal gå i banken. 2 timer efter kommer hun tilbage fra banken og har GLEMT at overføre vores penge - hvad har hun så lavet i banken tænker jeg? Men vi klarede os. Ellers printede jeg noget braille-matematik, og om eftermiddagen havde vi cooking med nogle af de få elever der var mødt op. Jeg skypede med mor, og så hende på video for første gang i 2 måneder :-)

Onsdag tog Marta, Elis og jeg til Polus Center for at købe mikroovn og kogeblus til vores cooking-timer. Det tog en times tid. Der var mødt flere elever op på skolen idag, men vi var ikke over de 50 endnu.
Derefter tog vi tilbage på skolen og afleverede tingene. Vi havde her til morgen fået vores penge overført til vores konto :-) Christina var ankommet til skolen, så om eftermiddagen gik jeg med hende, og derefter havde vi cooking med en 4th grade klasse. Vi lavede frugtsalat... Om aftenen prøvede jeg at finde nogle sumba videoer på nettet, men grundet min dårlige forbindelse hakker de for meget. Derfor fandt jeg nogle "lav fitness hjemme i sofaen"-øvelser, og prøvede med musik og en madras at lave noget fitness hjemme.

- Der er ikke så mange billeder fra ugen så denne gang bliver det kun tekst :-)

Vågnede tidligt da jeg klokken 8.45 skulle hente en pige fra skolen og følge hende til øjenoperation. Hvis ikke jeg tog med hende skulle hun gå alene. Det kunne jeg ikke lige magte at sende en 14årig pige alene til en forholdsvis stor operation. Så vi var hos "optilens" klokken 9.15 og lidt efter kom hun til. Hun var meget nervøs, og snakker ikke super godt engelsk, men jeg prøvede at sige til hende at det nok skulle gå. Nu kender vi mig og hospitaler, så jeg er jo den helt rette til at trøste inden en operation.
Jeg ventede i ca 3 timer hvorefter jeg bliver kaldt ind på opvågningsstuen. Igen bliver min fobi overfor hospitaler, nåle etc. sat på prøve. Men jeg bed det i mig. Hun var meget langt væk grundet bedøvelsen, men lægen snakkede heldigvis engelsk og sagde operationen var gået godt. Hun vågnede ind i mellem og kaldte mit navn. Stuen hun vågnede op på var også stuen hvor folk fik lagt droppet ind i hånden - føj for den lede.
Men hun vågnede stille og roligt op, og begyndte at blive meget sårbar så jeg måtte igen trøste og sige at det hele var helt fint, og det var tilladt at græde. Efter en times tid fik jeg hende båret ud i taxaen (hun var stadig meget påvirket af narkosen, men de sagde vi kunne gå på det tidspunkt), og jeg måtte få John til at stå der når vi ankom til skolen. Vi fik hende ind på "doktor afd." på skolen og hun faldt i søvn med det samme. Jeg nåede desværre kun en halv times rumænsk undervisning, da operationen var trukket lidt ud. Derefter gik jeg med Christina igen og tog så hjem og sov lidt. Da jeg vågnede lavede jeg hurtigt noget mad, og smuttede i seng igen, for fredag morgen skulle vi til tjek omkring operationen kl. 8.

puha jeg stod tidligt op fredag. Jeg var super træt, men fik mig slæbt over på skolen og hentede hende. Jeg blev glad da jeg så hun ventede på mig, med et smil på læben og en klap for øjet. Hun var ved godt mod.
Vi tog tilbage til "optilens" hvor hun fik klappen af, tjekket synet og en h******* masse øjendråber. Så kunne vi tage tilbage på skolen igen. Her havde Marta og jeg møde med John omkring næste uges skema. Ikke alle børn var mødt op på skolen her fredag endnu, og fx børnehaven havde 3 ud af 10 børn :( Jeg tog tidligt hjem, løb en tur og sov nogle timer. Om aftenen tog jeg ud og spiste BURGER med Fabio og Christine, og derefter tog vi på en bar og hørte 3 fyre spille en masse ENGELSKE covernumre. Det var virkelig en god aften. Marta blev hjemme!! :/

Lørdag morgen... Turen går til Craiova- en by i det sydlige rumænien som ikke engang rumænerne kan lidt, grundet alle deres gipsyer, gadehunde etc. Vi havde valgt at hitch-hike dertil, da det ville være en oplevelse. For dem som ikke ved hvad hitch-hike er, så er det at man tager den på tomleren hele vejen :-) Det var en lang distance vi skulle (normalt i bil= 5½ time), men vi satsede. Vi skulle til Craiova, fordi nogle af de andre volontører havde arrangeret "Europe day" i byen, og vi var ca 60 volontører som kom og skulle hjælpe med de forskellige workshops. Jeg skulle fx være med til at male flag i hovederne på folk, lave noget teater, flash mob etc.
Vi startede kl. 11.30 med at stille os på gaden og vi havde godt nok heldet med os, for 10 min. efter sad vi i en bil med to gipsy mænd der kunne tage os halvvejs, dvs til byen der hed Sibiu. Det var helt vildt spændende at køre gennem bjergene. Ikke mindst fordi du nyder den smukke natur, men du kører også igennem alle de små landsbyer og communities. Det var meget anderledes end at tage toget. Det var som at køre gennem et KÆMPE frilandsmuseum. Alle de små gamle huse i de små lansbyer. Geder, høns, heste etc som bare går frit på gader og veje (vi måtte flere gange køre udeom en ko eller hest der havde valgt at placere sig midt på vejen). Der var fårehyrder der gik med en kæp og drog fårerne i den rigtige retning, der var brønde hvor man hentede vand, der er små boder ved hvert hus som sælger det de nu har sået, ej men det var virkelig som at gå tilbage i tiden og en uforglemmelig oplevelse.
Da vi ankommer til Sibiu siger de at de skal til en by der hedder Dragasani som ligger 60 km fra Craiova og vi får lov at køre hele vejen. De betalte frokost på vejen, på en restaurant. :-)
Da vi når til Dragasani (2½ time mere) bliver vi sat af på en lille vej uden nogen biler :-) Men den første bil der kommer er en smart forretningsmand som siger han kan tage os til en afkørsel til Craiova ca 30 km fra byen, og da vi træder ud af bilen igen ved afkørslen, når vi lige at tage tomlen og papiret med "Craiova" frem, også kommer der en minibus som samler os op og tager os direkte til Craiova hovedbanegård. Vi var virkelig heldige og ventede i alt kun 15 min. Selve turen tog kun 7 timer og vi var fremme omkring klokken 19 i vores venners lejlighed. :-)

Søndag var det så tid til at fejre "Europe day". Vi mødtes i centrum med alle de andre volontører og startede med at sætte diverse boder og workshopssteder op. Der var bare et enkelt problem. Menneskerne i Craiova havde valgt at holde sig indedøre den dag, så de eneste der gik fra bod til bod var os volontører. Samtidig havde organisationen ikke købt maling til når vi skulle male flag osv. Alt var virkelig uplanlagt (hvis man kan sige det sådan), men os volontører havde en hyggelig dag. Jeg gik mest sammen med danske Linea, Mathias og Mira som jeg har det super dejligt med. Men selvfølgelig gik man bare rundt. Vi snakker jo allesammen sammen. Da klokken blev 16 begyndte vi at pakke sammen og tage tilbage til lejligheden. Her lavede en makedonisk (:/?) fyr mad til mig og derefter sov vi et par timer. Så var det tid til fest, men vi var ikke mange der var i fest humør. Først sad jeg og drak med Baiba (Letland), Mathias (Dk), Mira (Dk), Flora (Østrig) og Dancho (Makedonien) indtil klokken 23. Så tog vi til baren men var der kun i en times tid. Det var et alt for lille sted til så mange mennesker. Så Baiba og jeg tog hjem igen og faldt i søvn. Jeg vågnede om natten og så at vi i et værelse sov 8 mennesker. I en dobbeltseng lå vi 5 og på gulvet lå der 3. 4 fyre som snorkede SÅÅ meget. Så meget søvn kan man ikke sige vi fik.

Mandag morgen var det tid til at tage hjem igen, og det gjorde vi igen vha hitch-hiking. Vi startede sammen med nogle andre der skulle til Cluj, men valgte at dele os op 2 og 2, da det er nemmere at få bil. Efter 10 min igen tog en lastbilchauffør os op og sagde han kunne køre os til en by der hedder Râmnicu Vâlcea som ligger 1½ time fra Craiova. Her satte han os af i starten af byen, og skal man videre er det altså bedst at stå i udkanten af byen, i den retning man skulle. Vi prøvede at tage vores skilte frem, men en masse mænd holdte ind og vi forstod at afkørslen til Sibiu var 6 km fra os. Vi startede med at gå men efter 10 min tog en fyr os op og tog os til afkørslen. Her gik der ikke 5 min så sad vi i en lastbil med en hollandsk chauffør som sagde han kunne tage os til Sibiu.
Pludselig holder han ind ved en restplads midt i ingenting og siger "Så har jeg kørt i 10 timer, nu skal vi sove i 10 timer og så kan jeg tage jer til Sibiu" - WHAT? Nåh vi prøvede så at forklare ham, at vi altså ikke kunne vente 10 timer da vi helst skulle ende i Cluj samme dag. Vi gik op til vejen igen og stod i et kvarter inden en ny lastbil med en tyrkisk chauffør smaler os op og siger at han skal til Cluj. Vi blev super glad og tænkte vi havde heldet med os, men nej. Lastbilen havde en motorfejl så han kørte 40 km/t. Lidt efter vi har passeret Sibiu har vi en lidt uheldig episode med ham, så vi vælger at tage vores ting og gå ud mod vejen for at finde tomlen frem igen. Heldigvis samler den sødeste forretningsmand os op, og det viser sig at han både snakker engelsk, og at han bor tæt på os i Cluj. Vores tur ender kl. 21.00 ved at han sætter os af ved vores dør. Han redede en ellers nået lang dag. Turen hjem tog omkring 10 timer og var ikke helt så smertefri som turen derhen, men vi nåede sikkert tilbage til Cluj, og jeg kunne ringe og fortælle mor om vores tur. :-) Hun elskede virkelig da jeg fortalte hende om vores transport :) hehe.

Skal ikke hitch-hike lige foreløbig i hvert fald.

Så blev det tirsdag - idag. Der er ikke sket så meget. Har haft sport, og været sammen med multiple disabilies, haft møde med john om hvad vi skal i morgen, da vi skal være vikar i en 4th grade klasse i engelsk. Det er første gang vi skal være alene og stå for undervisningen. Krydser fingre for det går godt. Senere modtager vi 4 volontørvenner, som skal overnatte her i nat inden de tager tilbage til Oradea :-) Det skal nok blive hyggeligt :-)

Det var lidt om denne foregående uge. Håber i nød det uden billeder :) Det tager bare vildt lang tid at uploade og har ikke nogle spændende billeder fra denne uge, så valgte at det bare blev en lille gennemgang af ugen.

Vejret er igen godt her, så det er dejligt. For når solen er fremme er det vildt varmt, men er solen væk er det virkelig koldt. Sådan svinger det hele tiden.

Håber sommeren er ved at komme til Danmark, og håber i har det godt.

søndag den 1. maj 2011

Så blev det endelig den 28. April....

... Og far og Trine kom til Cluj - men vil lige fortælle om starten af min uge, selvom der ikke skete meget.

Mandag havde jeg en total "slappe-af"-dag. Startede med at handle lidt ind, hvorefter jeg valgte at gå i rask tempo ned til en lille sø hvor jeg tog mig en lille løbetur og gik tilbage igen. Det var dejligt at bevæge sig, men er virkelig kommet i dårlig form, så jeg skal vidst til at tage mig sammen til at røre mig lidt mere. Det er vidst bedst for alle... :-)

Tirsdag valgte jeg at være turist i byen, da jeg gerne ville være en god guide når nu min far og Trine kom til byen. Så omkring 12 tog jeg ind og gik på et turistkontor, hvor jeg fik nogle kort over byen, også gik jeg ellers rundt og så de ting der nu er at se i byen.. Det er ikke en turistby, så det tager ikke mange timer at se byen, men det var rart at prøve at se anderledes på byen, og se nogle flere ting. Da jeg var ved at være færdig mødtes jeg med Christine, og vi gik så på café og hyggede. Derefter tog vi hjem til hende og snakkede og hyggede lidt, og derefter lånte jeg hendes internet til at skype med min veninde Charlotte. Det var dejligt. Jeg købte to modemagasiner "Elle" og "Glamour" på rumænsk, som jeg nu har et mål om at komme til at kunne læse :-) Så det bliver en udfordring.
Dette er synagogen, et monument for de mange deporterede jøder i sin tid.

Den katolske kirke og Ungarske kong Mathias

Inde i den ortodokse kirke.. Det var en lidt uhyggelig oplevelse, fordi man kunne mærke at folk der kom der var virkelig religiøse.

Onsdag lavede jeg heller ikke det vilde. Jeg tog over på skolen for at hente en dyne til når jeg fik gæster. Sammen med John fik jeg også hentet mit rumænske visa electron kort, så nu har jeg officielt en rumænsk konto. Ellers gik jeg stille og roligt og lagde sengetøj på og ordnede nogle praktiske ting. Om aftenen ringede far for at høre om jeg var klar til når de kom. Jeg snakkede også med Lillebror og Søster. Det opkald gjorde desværre at aftenen blev lidt hård. Man ved ikke hvorfor... Jeg satte en film på og faldt så i søvn.

SÅ BLEV DET ENDELIG DEN 28. APRIL, og jeg kunne stå op og ordne de allersidste ting inden jeg kunne tage bussen ud mod Lufthavnen. I bussen snakkede jeg med mor. Bussen var fyldt med Gipsyer, og det var om at holde fast på sine ting. 12.40 ankom jeg i lufthavnen og så at de landede 13.10 istedet for 13.20, så det var jo bare godt. Jeg satte mig og ventede og da den nærmede sig 13.10 gik jeg mod de tonede skydedøre hvor far og Trine skulle komme ud fra. Var virkelig spændt, det var helt underligt for det var jo "bare" far og Trine :-) 13.15 ca ser jeg far bag dørerne og jeg smiler bare over hele femøren. Da de endelig kommer ud kan jeg ikke komme hurtigt nok over til dem og kramme. Det var virkelig fantastisk at se dem.
Vi tog en taxa til min lejlighed, de fik smidt tingene på værelset, vi fik handlet lidt morgenmad m.m. og så gik snakken. Senere gik vi ind til byen (sammen med Marta) og fik noget at drikke på en café. Jeg tror jeg smilte hele den dag :-) Derefter tog vi hjem igen, hvilede lige lidt og tog så mod "El Torro Steakhouse". Det bedste mad jeg har fået i 2 måneder, og første gang på 2 måneder jeg fik oksekød!!!!
Jeg blev nødt til at tage madressen og ligge mig ud i køkkenet og sove da min far snorkede alt for meget :-) hehe
Fredag var det så tid til at tage dem med på skolen. Desværre var der stadig ferie, så der var ikke så mange børn derovre, men der var en music-workshop for nogle af vores børn, nogle ungarske og nogle franske børn. Så lidt var der da. Det kunne bar ehave været sjovt at vise dem de børn jeg arbejder med.
John gav os en rundvisning på skolen og samtidig blev vi inviteret til "romanian night" om aftenen og deres "finale show" lørdag eftermiddag.
Efter skolen gik vi ind mod centrum og så det nationale teater, retten og den ortodokse kirke. Vi fik noget at drikke på en cafe og derefter gik turen mod Piata Unirii og den katolske kirke. Vejret var vi heldige med.  Det var kun overskyet i meget kort tid. Vi gik derefter op til floden og derefter op til et kors (monument) som vi har oppe på en bakke. Herfra har man et godt udsyn over hele byen. Derefter stod den på Pizza, hvor Trine fik en  noget anderledes pizza. Det var en såkaldt forårspizza, men den bestod af to pizzabunde med kold salat, ost, skinke og tomat i. Den smagte helt fint, men  jeg tror nu hun havde regnet med noget andet :-)
Så var det tid til at se Iulius Mall. Vi var der ikke så længe da vi var trætte i benene, så vi gik hurtigt hjem og hvilede os inden vi skulle over på skolen klokken 20.00 og se "romanian night". Showet var for det første en halv time forsinket, for det andet var vi de eneste tilskuere og for det tredje var det lidt langtrukkent. I starten sang to lærere MANGE sange, og derefter dansede nogle af børnene fra skolen nogle traditionelle danse. De var da meget søde, men da vi synes vi havde set nok gik vi ud for at finde noget let mad. Efter maden mødtes vi med Lucie (franske volontør fra byen) og to andre og fik en drink - Far og Trine ville gerne møde nogle af mine "venner". På baren fik de en drink der hedder "zombie", og jeg tror også lige den lignede en zombie, og tror ikke smagen var den bedste ud fra kommentarerne fra far og Trine :)

Måtte smutte i køkkenet og sove :)
Min skole
Den ortodokse kirke

Far og jeg ved fontænen foran den ortodokse kirke
 
 korset (monumentet) på bakken.
Trine og jeg

Børnene der optræder..

Så blev det lørdag, og jeg vågnede op med en lidt mærkelig følelse i maven. Sidste hele dag, men jeg ville ikke bruge dagen på at være ked over at de skulle rejse dagen efter, jeg ville nyde den sidste tid med dem.
Vi spiste god morgenmad, og tog bussen indtil centrum. Vi startede med at gå mod Botanisk Have, men på vejen skulle vi lige ind i en butik vi havde set dagen før der hed "Scandinavian outlet", og som havde mange danske flag hængende. Der var ikke så meget scandinavisk over det, og ikke noget vi måtte købe.
Så gik vi op til Botanisk have og gik rundt der i noget tid. Vejret var super godt, og det gør jo bare sådan en park smukkere og mere dejlig at gå rundt i. Vi gik derefter til synagogen (et monument for de deporterede jøder). Så valgte vi at gå op på bakken med korset og ligge os på noget græs og nyde vejret inden vi ville finde noget frokost. Efter en god halv times afslapning og en god salat + en masse limonade mødtes vi med John for at gå hen til det lille dukketeater hvor eleverne skulle fremvise deres show. Igen var vi - udover lærerne - de eneste tilskuere. Showet tog ca 30 min, og det gik ud på at eleverne dansede de 4 årstider. Det var rigtig sødt.
Så gik vi tilbage til lejligheden og slappede med noget vin og chips, også synes jeg pludselig tiden var gået alt for stærkt. Omkring en 21 tiden smuttede vi på "hubertus" hvor far og Trine prøvede noget traditionelt rumænsk mad. Vi var trætte og de skulle hjem og pakke det sidste, så det blev ikke så sent. Så da vi kom hjem valgte jeg at sove inde på værelset bare for at nyde den sidste nat, og det gik også fint nok.
Så skulle far klippe en busbillet i vores fikse maskiner :-)

Far og jeg i botaniske have

Os alle tre i Botaniske have

Og igen, os alle tre i botaniske have

Trine og jeg med vores limonade. Vi bestilte en halv liter hver :-)

 Så blev klokken 4.00 søndag morgen, og det var tid til at stå op for at tage i lufthavnen. Var alt for træt til at opfatte noget som helst indtil jeg faktisk skal til at sende dem ind i security. Tårerne løb, og jeg kunne slet ikke kigge dem i øjnene. Det var virkelig hårdt at sende dem afsted. Tog taxa hjem og faldt da også i søvn igen, sov kun 2 timer, og vågnede op og følte at det var en drøm at de havde været her. Det var gået så stærkt og her vågnede jeg op, og væk var de. Det var meget underligt, og meget tomt.
Kunne godt mærke det blev en hård dag. Far skrev 10.45 (dansk tid) at nu var de landet, og det var endnu værre. Har virkelig været skrøbelig idag. Skypede med mor i centeret og gik derefter rundt i centeret, på macDonalds og derefter gik jeg en lang tur i regnvejret bare for at der skete noget. Da jeg så kom tilbage i lejligheden havde Marta købt en kæmpe æske belgisk chokolade fordi hun vidste jeg var i dårligt humør. Virkelig sødt af hende!

Men uden tvivl har det været fantastiske dage med far og Trine, men det var også hårdt i morges at sende dem hjem - og ikke mindst underligt. Håber humøret er bedre i morgen. Skal desværre ikke arbejde i morgen da eleverne først er tilbage tirsdag, men skal have mentormøde og nok også projektmøde.

Takker far og Trine 1000 gange for at komme herned. Det betød alverden for mig.
Sender en masse dejlige tanker til jer allesammen, og savner jer allesammen meget.