søndag den 24. april 2011

Stadig påskeferie.... He he he :-)

.. og har da stadig en lille uge tilbage. Skønt med ferie :-)

Så er det blevet søndag igen, og tid til en nyt indlæg. Jeg kan ikke love det bliver meget kortere end sidst, da jeg jo har oplevet en del den foregående uge :-)

Mandag havde vi sidste hele dag i Budapest. Øv for den, for er virkelig blevet forelsket i den by. Vejret gjorde det også kun bedre, da vi rundede de 23 grader. Vi startede med at gå op til Hero Square. Bag denne plads er der en park og et slot, og vi gik ind i slottet og så det og gik derefter omkring i parken. Efter at have gået i parken i en times tid satte jeg mig ved en sø med min ipod i ørerne og slappede af. Det var bare livet. Vi gik hver for sig rundt i parken. Far ringede mens jeg sad der og nød livet, og vi snakkede lidt om byen og bare sådan nogle generelle ting. Efter at Marta fandt mig ved søen, gik vi omkring i nabolaget og så nogle kirker og sådan lidt. Derefter gik vi til The Central Market, hvor vi gik ind og kiggede i det marked. Nederste etage bød på alt hvad du kunne drømme om af mad, hvor øverste etage var generelle souvenirs.
Senere valgte Marta at gå hjem, og jeg valgte at spise noget mad, og gå mig en laaaang tur ude på Magreteøen. Det var skønt, og på vejen tilbage fik jeg set byen/udsigten by night. Sååå flot.
Hero Square

Parken bag Hero Square

Budapest by night

Tirsdag stod vi tidligt op da vi skulle pakke vores ting sammen, og afsted til Széchenyi Spa som lå tæt på Hero Square. Da vi kommer derhen er der bøvl med reservationen, vores "billet" siger kl. 11 men deres siger kl. 14. Vi beslutter at tage den klokken 14, også må vi komme det senere til Wien. Det var super lækkert. Der var mange forskellige pools og mange forskellige saunaer osv. Vi valgte poolen udenfor da vejret var godt, og efter halvanden time i poolen solede vi i halvanden time. Solen var så kraftig så vi blev lidt forbrændte :-) Da vores lækre massage var overstået skyndte vi os tilbage til lejligheden, sagde farvel og tak til vores host Akós og tog så Tramen til Budapest Keleti. Her kom vi på toget mod Wien, og efter tre timer hvor jeg havde snakket med en gammel mand fra USA ankom vi til Wien Westbahnehoff. Vi tog U-bahnen til det stop vores nye host havde fortalt os og mødte her Christian (hosten). Hans lejlighed er cirka 20 min fra selve centrum så det er super. Senere gik vi ind til byen og fik noget at drikke med Christian og hans kæreste samt to personer der couchsurfede hos hende. Derefter tog vi hjem og gik i seng.
Széchenyi Spa's udendørs pool.
Onsdag vågnede vi alt for tidligt da vi jo skulle være ude af lejligheden klokken 7.45 :-(. Vi gik ind til centrum for at finde et turistinfo, men det åbnede først klokken 14. Så gik vi mod den botaniske have som åbnede klokken 10 og var derinde i to timers tid. Derefter fandt vi en lille lokal restaurant hvor vi fik KÆMPE wienersnitzel, mums siger jeg bare. Derefter gik vi om til Stephans kirken hvor en gadesælger fangede os, og endte med at sælge os billetter til en mindre udgave af Wiens kendte nytårskoncert show. Var ikke helt med på ideen, men jeg ifk ham presset fra 39 euro til 20, så kunne jeg ikke sige nej og Marta ville så gerne. Vi gik ned af en shoppinggade og endte ved turistinfo igen- nu havde de bare åbent. Vi gik derefter til Operaen, Kunst museum, naturhistorisk museum, parlamentet og rådhuset. Så begyndte trætheden i kroppen at melde sig, og vi følte slet ikke vi havde kræfter til mere, så vi satte os i en park. Vi kunne først være tilbage i lejligheden 18.30 da vores host først var hjemme der. Da det endelig blev tid gik vi tilbage af, og Marta faldt i søvn. Jeg skypede med mor og far og skrev lidt med Tobias, og derefter fik jeg en øl med Christian og hans ven.

Parlamentet

Botaniske have

Wienersnitzel :)

Rådhuset
Så blev det torsdag og endnu engang alt for hurtigt ud af døren. Vi havde set alle de "store" seværdigheder dagen før, og vidste ikke helt hvad planen var. Vi gik til centrum, gik langs Donaufloden og endte i en park. Her fandt vi en forlystelsespark med fri entre. Forlystelserne åbnede klokken 10.30. Vi gik lidt rundt derinde, spiste frokost og prøvede en rutschebane. Den er i samme stil som dæmonen i tivoli, men du sidder ikke op, du ligger på maven hele vejen rundt. Er du vimmer.... Så gik vi lidt rundt i parken udenfor, og endte med at trille ind mod centrum igen. Her fandt vi en macDonald med frit internet og satte os der. Vi var super udmattede og begyndte at snakke om at forkorte vores ophold i Timisoara. Så gik vi rundt og så på souvenirbutikker, og Marta brugte en masse penge :-) Vi stødte på en butik kun med "manner"chokolade, så Mozarts hus udefra og begyndte så at gå mod den kirke hvor koncertshowet skulle være. Det var meget fint alt sammen, men lidt amatøragtigt. Forestillingen var okay, men jeg synes lyden var super dårlig, så det var ærgeligt.
Den rutchebane vi prøvede

Sjov i forlystelsesparken :-)

Et billede fra koncertshowet i Wien.
Så blev det fredag. Vi havde ikke flere kræfter i vores krop, og havde derfor aftalt at prøve at bytte vores billet tilbage til Cluj istedet for Timisoara. Vi ankom til Westbahnehoff klokken lidt over 8, og vores tog mod Budapest afgik 9.56, så vi havde lidt tid. Vi spurgte omkring billetten, men de sagde vi skulle ordne det i Budapest. Efter 3 timers togtur var vi tilbage i Budapest. Vi skyndte os ind på billetkontoret, betalte 85 kroner for at bytte billetten, og fik så et tog 13.40 til Cluj-Napoca. Det hoppede vi ind i. Det ældste tog jeg nogensinde havde set. Vi sad i kupeer af 6 personer - sådan ligesom i gamle dage :-) Vi havde 7 timer til Cluj, og da der var stress på i Budapest havde vi ingen mad - men bare rolig - toget havde da en bistro. Omkring aftensmadstid købte jeg noget broccolisuppe og en salat, og jeg har aldrig smagt noget værre, men det var vel bedre end ingenting :-)Omkring 22 ankom vi til Cluj. Den rumænske telefon havde mange beskeder fra en masse andre volontører som ville overnatte hos os.

Lørdag stod jeg op og lavede nogle praktiske ting hvorefter vi mødtes med nogle volontører inde i centrum. De skulle videre til baia Mare, og vi spiste bare frokost sammen. Derefter tog vi tilbage til lejligheden, og der var det meningen at to volontører skulle komme og overnatte, men de ringede og aflyste. Om aften tog jeg i byen med Zholt (en ungarsk fyr - der ikke rigtig snakker engelsk), og Christine (fransk volontør - begge mødte jeg på træningen i Predeal, og de bor begge i Cluj.) Senere mødtes vi med de andre volontører fra byen og havde en dejlig aften.
Iga (Fra Georgien) og jeg.

Christine og Zholt

Christine og jeg.

Så blev det søndag. Og idag har jeg været i den botaniske have med Christine. Det var dejligt vejr, og vi havde tæppe med i den botaniske have og hyggede der. Marta ville ikke med, da hun havde nogle ting hun skulle lave. Men hele dagen har jeg været ude og ellers bare slappet af og lavet mig noget god mad :-)

Botaniske have

Mig i botanisk have

Christine og jeg :-)

Se det blev alligevel lidt langt, men i fik samtidig en masse billeder fra min uge. Nu er jeg tilbage i Cluj, og det er faktisk rigtig rart. I de næste dage vil jeg være turist i Cluj og prøve at se byen lidt mere end jeg har gjort indtil videre. Også kommer far og Trine jo på torsdag, så det glæder jeg mig også virkelig meget til.

Sender en masse kærlige tanker hjem til jer allesammen. 

søndag den 17. april 2011

Påskeferie...

Så fik jeg alligevel taget mig sammen til at skrive endnu et indlæg i bloggen. Er glad for at få så mange positive kommentarer omkring min blog. Synes selv det er lidt "kedelige" ting jeg skriver om, men bare i derhjemme er underholdt - så er min sag klaret :-)

Der er sket så meget i denne uge, så det bliver et langt indlæg denne gang :) hi hi ...

Søndag aften med Iga fra Georgien var super hyggeligt. Vi mødtes med ham klokken 20.00 og gik rundt i øs-pjaske regnvejr for at finde en cafe (som han helt sikkert godt kunne huske hvor var henne :-) ). Vi fandt den efter en halv time, og vandrede ind i vores våde tøj. Det var det fedeste sted jeg har været i Cluj. Alt var lavet af bølgepap, stole, borde, vægge (tapeten), menukort - alt. Virkelig fedt sted. Vi sad der indtil en 22.00 tiden, og gik så mod banegården for at smide ham på et tog, og derefter smuttede vi hjem under dynen :-)

Mandag havde jeg sport med Calin alene. Marta har sagt hun ikke vil have SÅ meget sport som jeg gerne vil have. Jeg vil gerne have sport hver dag ca, men Marta kan nøjes med 1 eller 2 gange siger hun :-) Derefter hyldede vi svømmeholdet ude i gården. De havde været til et internationalt stævne (for folk med disabilities), og vundet virkelig mange både bronze, sølv og ikke mindst guld medaljer - og der var en pige der havde slået rekord... Så var det tid til rumænsk igen, og nu har jeg lært farverne :) bum bum. Så var det rigtig meningen at der skulle være fodboldkamp mellem lærere og elever (noget de har hver mandag), men lige den mandag hvor jeg er inviteret med på lærernes hold er det selvfølgelig aflyst - øøøv. Men jeg har fået lov at bruge skolens motionsrum m. løbebånd, cykel og lidt styrketræning mellem 12 og 15 hver dag. Så dejligt..
Jeg havde besluttet mig for at købe en backbag til ferien, da det ville være det bedste at gå rundt med, så jeg tænkte at jeg var så smart da jeg fandt en i en kinesershop til 30 lei (ca en flad 50er :-) ).. Vi tog i centeret og shoppede og hyggede. På starbucks var der wifi, så jeg kunne skype med Charlotte, Camilla og Cecilie på samme tid :) dejligt. Så søgte vi en masse på couchsurfing, da pigen vi troede (og alle de 14 andre vi havde søgt) havde "declined!".

Så blev det tirsdag og min 6 ugers-dag. Tillykke til mig :) Idag havde vi mentormøde, og vi snakkede meget om vores ferie. Vi fortalte hende det hele og det endte med at vi fik af vide vi ikke kunne rejse via autostop. Det var for usikkert. Så hun hjalp os med at finde togbilletter etc. Dog er der intet bestilt endnu :-) Senere blev vi inviteret til børnehavens "easter-performance". Forældre og lærere var der, og det var så sødt. De havde lært rumænske digte og sange som de fremviste. Årh - de var så søde. Aftenen gik med at pakke til ferien, og sidde på couchsurfings hjemmeside. Skypede også med mor. Er begyndt at blive lidt for sentimental igen synes jeg - det er noget lort :(

Så blev det onsdag morgen - lidt for tidligt. Klokken 7.17 afgik toget fra Cluj til Oradea, og nu skal i da lige høre den fedeste start på ferien.. Idet vi kommer ind i toget - vi snakker jeg er lige kommet ind i toget kl. 7.10 og skal smide taske op i bagagehylde - også flækker venstre skulderrem... FML!!!! blev så arrig, men hvad havde jeg regnet med af en kinesertaske til en 50er :( shit. Nåh, men efter en togtur på 3 timer ankommer vi til Oradea, og jeg må jo så bære tasken i armene, og det er her man hader sig selv for at have pakket "så mange ting", for er du gal den var tung. Vi tog en taxa til den skole som konferencen skulle være på. Her mødte vi de andre volontører etc. Det var så rart at se dem igen, have en masse at snakke med osv. Klokken elleve skulle alle os volontører fremlægge vores projekter, og pigerne fra Cluj var nummer 1 på
programmet.
Det gik helt fint, og efter dette var der frokost. Det var total Predeal-træningen om igen til frokost: suppe, kylling og kartofler, kage :-) Derefter tog vi på det "hostel" vi skulle sove på, og hold nu op - ved da ikke hvad det var for et sted :) hehe. Vi kom ind af en kæmpe jernport, inde i gården var der en masse børn der gik rundt i deres egen verden. En mand tog os om i en baggård, og op på 3. sal for at vise os værelset. Han låste os ind. Værelset var "ok". Der var otte senge, og det er jo det der er det vigtigste, men så viste han os toilettet. Kan godt være jeg er dansker-sippet, men jeg turde praktisk talt ikke at røre ved noget. Det var så ulækkert :-) Badet var spærret af med brædder.
Vi lagde vores ting der (låste døren), og tog tilbage på skolen. Herefter skulle værtsprojektet fremvise deres projekter for os vha. workshops. De arbejder med handikappede børn, så vi blev vist noget omkring at udtrykke sig via musik og dans, male æg og noget teaternoget :-) Super sjovt. Vi aftalte med Inga (en armensk pige som var værtvolontør) at vi kunne sove i deres lejlighed. Så vi tog tilbage til hostellet, fik noget mad (serveret af de her - lidt underlige - børn), og derefter kunne mig og Marta ikke komme hurtigt nok hjem til de andre. Senere tog vi i byen alle os EVS'ere, det var super dejligt. Oradea er virkelig en smuk by. Det jeg savner i Cluj, er natur. Vi har ikke natur i Cluj - det er en skam.

Vi vågnede torsdag morgen og tog over på skolen fordi Inga skulle aflevere nogle nøgler. Jeg havde set en butik i nærheden af skolen som hed "freestyle sport", og tænkte at de måske vidste hvor jeg kunne købe mig en ordentlig backbagger. Jeg tror der var en der så med fra oven den dag, for da jeg kommer ind hænger der sørme en masse tasker, så nu brugte jeg ca 300 lei (500 kroner) - også håber vi også den holder. Derefter tog vi ind til byen og gik lidt rundt - fik lidt mad. Marta og jeg fandt "Travel agency", hvor vi skulle ind og bestille togbilletter til vores ferie, men det viser sig så at vi er nødt til at planlægge hele turen om. Vi kan ikke tage til Serbien, da situationen i Serbien lige pt ikke er super god, og derfor vil de ikke råde os til at tage til Beograd. Samtidig er der ingen forbindelse mellem Szeged og Rumænien, så dette punkt måtte vi også droppe. Efter lang tids planlægning beslutter vi så en ny rute: Oradea-Budapest-Wien-Timisoara-Cluj. Og i stedet for at turen skulle starte her torsdag, så er vi nødt til at udskyde det til fredag morgen.
Da vi kommer tilbage i lejligheden melder vi os ind i en gruppe der hed "Last minute couchsurfing Budapest", og under en time efter vi har lagt vores indlæg ind, er der en fyr der skriver at han gerne vil hoste os. Super.

Fredag morgen klokken 9 tog vi så toget mod Budapest. Turen blev en time længere grundet tidsforskel. Omkring grænsen skulle vi vise pas to gange og hele toget skulle tjekkes igennem, så det tog også lige lidt tid. Vi ankom kl. halv et til Budapest, og gik på burgerking hvor der var frit wifi. (pudsigt nok hed deres wifi "MacDonalds"). Vi skulle først mødes med vores host klokken 5, så Marta gik igang med at søge couch i Wien, og jeg satte mig ned og så på seværdigheder i Budapest. Klokken 4 gik vi mod det stop hvor vi skulle have tram no. 4 eller 6 for at komme til hans lejlighed. Vi for selvfølgelig vild.. Men lidt over 5 ankom vi til en total renoveret lejlighed, og vores host er super flink. Vi tog senere hen i Westend City Center og jeg fandt H&M - Thank you God :) - og fik noget mad.

Pengene i dette land er jo total mærkelige. 1 kr = 35 HUF.. Så en is koster 500 HUF, og andet kan koste omkring 3000 eller 5000 HUF.. Det er så underligt.

Lørdag startede vi så den kulturelle udflugt. Vi gik langs Donau-floden til Parlamentet, videre til Chain Bridge, Buda Castle, Mathias kirken og Fishermen Bastion. Her var der en turistshop hvor vi bestilte tid til Spa og Massage (på tirsdag). Herefter gik vi ind mod byens midte og fandt Fashion street og Vaci street. Så blev vi væk fra hinanden, men stødte på hinanden igen en time efter. Så gik vi mod Synagogen, operaren, St. Stephens Basilica og den "kæmpe" adidasbutik. Byen er virkelig smuk. Er faldet for den. Kan godt forstå den er kendt for den smukke arkitektur, for er du vimmer. Det er virkelig lige en by for mig.
Om aftenen tog vi til fest med vores host. Han er åbenbart jøde, og festen var hos byens rabbiner. Det var virkelig en sjov oplevelse at være til en fest med jøder. Lærte ret meget om jødedommen, og alle var så flinke.
Her er lidt billeder fra første dag i Budapest.

Det er så her vi sover. Det er normalt hans "seng", men han har taget sofaen.

Chain Bridge

Buda Castle
Mathias Kirken

Fishermen Bastion

Parlamentet
Så blev det søndag. Da vi havde gået meget igår, var vore ben super trætte, men vi valgte at gå fra lejligheden (hvis nogen kender Budapest, så bor vi 5 min. fra Magrete øen), ned langs floden og helt ned til Gellert Hill. Her vandrede vi op af bjerget i 21 graders dejlig varme, og så Citadellet. Derefter vandrede vi ned igen, og så det kendte Gellert Spa udefra. Så vandrede vi ind mod byen. Fik noget mad, og gik bare i nogle små gader i nogle timer. Derefter brugte vi to timer på bare at slentre i det dejlige vejr op langs floden. Det var så dejligt at gå i sine egne tanker. Så købte vi en milkshake på Mac'en og gik ud på Magrete øen og sad og slappede indtil vi slentrede tilbage til lejligheden. :-)
Det er så underligt for mig at der er så mange danskere her i Budapest. Har mødt så mange som jeg bare blev nødt til at sige hej til. Har mødt tre danskere på 2 måneder, og her er de bare alle vegne. Det er skønt.

Vejret er med os de her dage, og vi håber det fortsætter i Wien :-)

Og så lige nogle billeder fra idag, før jeg nok hellere må runde af før i keder jer alt for meget :-)
Citadellet

Citadellet - og hov, hvad er det? En smuk pige. :)

Mig med parlamentet i baggrunden

Marta og jeg på Magrete øen.


Turen op til Citadellet.

Imorgen skal vi se det sidste af byen og nyde det, før vi tirsdag morgen lige runder spa og massage inden vi tager toget mod Wien. Couchsurfing i Wien er også fundet, det er bare en lille nitte - vi skal forlade lejligheden når han skal på arbejde halv otte :) Men vi regner ikke med at blive i Wien så længe, det er alt for dyrt. Så allerede fredag morgen tror jeg vi tager den tolvtimer lange tur fra Wien til Timisoara.. Måske allerede før, hvem ved.

Håber i nyder det danske vejr, er ked af at gå glip af det danske forår, men jeg kommer tilbage til en forhåbentlig dejlig sommer.

Kys til jer allesammen :-)

søndag den 10. april 2011

Buna ziua!!

.. betyder hej.

Så er det tid til opdatering igen igen, fra det regnfulde Cluj-Napoca.

Mandag fløj afsted, selvom vi ikke lavede så meget. Vi havde sport og rumænsk - denne gang med John (lærer), fordi vores normale rumænske lærer var ude af landet. Det gik fint. I pausen skypede jeg med mor, og idet hun "tager telefonen", ringer det også på døren, og man skulle tro det var planlagt, men så kom interflora med de blomster jeg havde bestilt om søndagen :-) Efter pausen var det tid til chachacha + en rumænsk dans (som de danser ved bryllupper). Det var ikke så svært, men super sjovt.
Her er vi ved at lære basis trinene til chachacha

Dette er så den rumænske dans, som du danser i ca 8 minutter. Højre ben  ud til højre side to gange, så venstre ben ud til venstre to gange, hop 1 gange frem, 1 gang tilbage og 3 gange frem, og forfra igen. 8 minutter!!!


Den internationale lærer fortalte mig at der er et marathon i Cluj her idag hvor du som "normalt menneske" kan vælge kun at løbe 6 km. Jeg ville have deltaget, men da jeg prøvede at kontakte læreren omkring tilmelding osv, så svarede han ikke, så det blev desværre ikke til noget.

Tirsdag gik jeg alene til skole, fordi Marta brugte hele morgenen på at lave omelet som hun ville servere til sin præsentation af Spanien senere på dagen. Så jeg havde sport og timer med de handikappede børn. Jeg var i en ny klasse med handikappede, 4 drenge - inklusiv et tvillingepar. De var simpelthen så sjove (eller i princippet er det ikke sjovt), men de to tvillingedrenge snakker ikke, de kan kun sige "Anna" (som de kalder ALLE) og "Aici" (som betyder her).. Så det siger de hele tiden. Deres mentalitet er ikke så stor, så de er så søde når de gør ting... :-) Så var det tid til Martas præsentation. Det gik helt fint, men hun havde lavet alt for meget omelet, så pausen brugte jeg på at spise MASSERE af omelet :-) mums.
I pausen skrev jeg også med min søster, hvilket var super rart - hende savner jeg virkelig!
Efter pausen skulle jeg gå med en ny pige, da Cristina skulle lave lektier. Den nye hedder Ingrid og er ca 10 år. Hun er fuldstændig blind, men hun er såå sød. Hun snakker konstant (rumænsk), og smiler hele tiden. Jeg prøver så godt jeg kan at snakke med hende. Vi hjalp også John med at forberede noget om projektet, da han om onsdagen skulle i Radio Cluj og fortælle om projektet.

Onsdag var lidt en mærkelig dag. Vi startede med at have sport med 4th grade, men de var alle sammen halvsyge så de hyggede bare. De to tvillingebrødre (fra multiple disabilities) og jeg spillede lidt fodbold - eller hvad man kalder det når de bare fyrer bolden afsted. Nogle af drengene fra skolen kom over og så meget forundret på mig. De er virkelig ikke vant til en pige og en bold. Så havde Ingrids klasse fritime, og vi havde lovet at være med til at underholde dem. Da vi er gået ud i gården smutter læreren og vi er alene med børnene. Det var ikke en rar time. Vi kender ikke børnene, og kan ikke rigtig snakke med dem. Ingrid er blind, så hun vil bare stå sammen med mig eller Marta, og ellers ville drengene hele tiden have vores opmærksomhed. Vi valgte at tage dem med ind på kunstgræsset og lade dem lege med 6th grade som havde sport. Derefter - da klokken ringer - vidste vi ikke helt hvad vi skulle gøre med børnene, men en lærer fortalte os at de skulle spise nu i spisesalen, så vi tog dem derop og vidste ikke helt om vi skulle gå eller vente. Det hele var meget uvidende, og det var lidt træls at læreren bare gik.... :-( Se3nere gik vi med David og Cristina, og i børnehaven.

Det er skønt at mange af eleverne nu kender en. De råber efter mig på gangen og i gården, og de blinde kender mig ved stemme og råber "doamna Cathrine". Det er skønt. :-)

Torsdag gik jeg igen alene til skole, fordi marta skulle købe ind til cooking senere på dagen. Jeg havde sport og derefter tegnene og klippede jeg med de to tvillinge brødre. Så havde vi rumænsk igen, og det gik også fint. Det er som om vi kan følge bedre med, da John ikke går så hurtigt frem som vores normale lærer. Efter pausen gik jeg både med Ingrid og David, og mens jeg gik med Ingrid kom der 4 af  "de seje" drenge hen til mig og prøvede at snakke rumænsk og spansk men jeg forstod ikke, indtil en af dem bare råber "i love you". Jeg var sådan lidt - nåh ja sejt nok, men senere er der nogle lærere som siger at han snakker konstant om mig, og vidst har fået et (lidt for) godt øje til mig. Det har jeg det lidt ambivalent med... :)
På vej hjem lige inden vi når lejligheden høres et brag og en bilrude på bilen ved siden af os springer i tusinde stykker. Vi blev så forskrækket, og vi ved slet ikke hvad det var. Vi skyndte os bare hjem :-)

Kan godt se når jeg skriver alt det her, at det er ikke meget aktivitet vi har om aften. Men det er fordi at når vi har fri klokken 6 eller 7, så er vi vildt trætte. Og så er vi hjemme omkring halv otte (hvis ikke nogen af os skal skype inden), og så laver vi mad. Så bliver klokken måske ni, og så orker vi ikke at tage tyve minutters travetur ind til byen igen :-)

Fredag havde vi en kort dag. Vi startede med engelsk time, derefter møde med projektholdet. Vi fik diskuteret en masse ting omkring denne uge, men også om den kommende uge, hvor vi skal til Predeal. Da eleverne allerede denne uge begynder at forlade skolen for at komme hjem på ferie, er der ikke meget arbejde vi kan lave mandag og tirsdag. Så det bliver ikke en så hård uge. Mentormødet var aflyst - igen, men vi skal vidst snakke med hende mandag i stedet for. Så havde vi 5 timers pause, og derefter to timers cooking med en 10th grade (kun drenge) hvor vi lavede pizzaer :-) Det var super hyggeligt.
Om aftenen mødtes vi med to lærere fra skolen, hvorefter vi tog over på en bar og hørte noget fork (?) musik. Først startede en ældre herre, men senere kom en engelsk fyr og spillede. Han var så god, virkelig. Havde den fedeste stemme. Jeg snakkede med ham bagefter, og han fortalte han var erasmus for 4 mdr. Men dog kun med 2 uger igen. Desværre - han virkede ellers super nice...
Da klokken blev 23.00 tog vi over på en pub hvor alle de andre volontører var, og var der lidt tid. Men der var ikke særligt mange mennesker, og musikker var super dårlig, så klokken 2 tog vi forbi en kebabmand, og derefter hjem :-)

Her i weekenden har vi mest bare været praktiske. Vi har planlagt vores ferie nu. Onsdag næste uge tager vi til Oradea (rumænien) og er der til torsdag, derefter tager vi til Budapest og er der ca 3 dage. Så går turen mod Szeged (i Ungarn) hvor marta har en ven vi måske kan sove hos, og derefter krydser vi den serbiske grænse og tager til Beograd i nogle dage. På turen hjem smutter vi fordi Timisoara (rumænien) og mødes med to volontører fra træningen måske, og så smutter vi tilbage til Cluj, tidsnok til at far og Trine kommer :-) Glæder mig så meget - det bliver så godt. Vi har allerede fundet en pige på 25 som vi måske kan couchsurfe hos i Budapest, og ellers kommer vi rundt ved bus/tog eller autostop :) (min mor elsker mig for det) - men jeg tager det som en vild oplevelse.

Nu skal vi mødes med en fyr fra Italien, som er i Cluj. Han skal med et tog klokken 11 og vil gerne underholdes lidt, så vi har lovet at mødes med ham.

Jeg vedhæfter lige nogle billeder fra ugen :-)

Dette er den 21årige engelske gut. Han var virkelig god. Læg mærke til at han står i strømper, det er sjovt. Ha Ha

Så sjovt var det.... Øllen var virkelig god på baren "la port".

De to skønne volontører, får sig en fyraftensøl... Har en usædvanlig stor hånd på billedet... Men i ved jo hvad man siger om folk med store hænder.. Eller?!

Undskyld - fik det ikke lige roteret. Her hjælper jeg Cristina med at lave hendes pizza til "cooking". Hun havde aldrig lavet mad før, og "turde" ikke, medmindre hendes "danske søster" hjalp hende... Hun var så stolt da hun smagte den...

Det skal også siges at jeg har været usædvanlig kreativ i weekenden. Har købt kreppapir, og er begyndt at lave mine egne wallstickers til væggen.. Bare så de ikke er så bare.

La revedere :-) (på gensyn)

søndag den 3. april 2011

En uge med fejring af både 4 ugers-dag og månedsdag med Rumænien :-)

Så er det vidst tid til en opdatering igen, inden jeg vil ligge mit nyvaskede sengetøj på, og gå til ro... (hvor lød det poetisk :-) )

Mandag stod jeg tidligt op for at vakse tøj inden vi skulle over på skolen, men vores vaskemaskine var i stykker :( John, en lære fra skolen kom over for at kigge på den, og sagde samtidig at vores rumænske timer her til morgen var aflyst, da læreren var syg. Vi skulle derfor kun møde fra 4-5 og gå med David og Cristina. Så det var en meget afslappet dag, hvilket var meget rart efter en hård togtur hjem fra Brasow.

Tirsdag kunne jeg så fejre 4 ugers-dag med Rumænien. Kan ikke finde ud af om jeg synes tiden er gået stærkt eller om den er gået langsomt, men i hvert fald 4 uger er gået :-) Vi havde vores første "cooking"-time i tirsdags. Det er meningen vi skal lave noget af vores mad fra vores lande sammen med en klasse engang i mellem, men vi har kun en ovn, og et meget dårligt blus til rådighed, så det er begrænset hvad vi kan lave. Marta bestemte at vi skulle lave Pandekager med nutella i. Mens hun lavede mad sammen med børnene så jeg en mulighed for at smutte ud i gården og spille lidt bold med nogle af de andre børn. Men selvfølgelig kom jeg ind da der skulle spises :-) Skypede med Charlotte (veninde) og mor om aftenen :-) Lækkert.

Far og Trine har forresten bestilt flybilletter herned nu. De ankommer den 28. April og tager hjem igen om morgen den 1. maj :-) Det bliver dejligt. De havde rigtig bestilt hotel, men har fundet ud af at Marta er sammen med sin familie på samme tid, og altså ikke i lejligheden, så derfor kan far og Trine sove her. Det bliver skønt.

Onsdag, bum bum. Hvad lavede jeg onsdag? Havde en god (lang) dag i skolen (på arbejdet), og da vi havde fri 19.30 kom Lucie (en fransk volontør) og hentede os. Vi tog hen på en rigtig hyggelig bar, nær Piaza Unirii (byens centrum), hvor en masse andre volontører allerede var. Hver onsdag er der movienight på den her bar. Der er et overemne som har betydet meget for Rumænien og landets historie, så viser de nogle film og derefter er der en debat. Emnet i onsdags var Holocaust. Det var super spændende, og en rigtig god måde at lære noget samtidig med at være sammen med de andre. De viste 4 kortfilm (to på engelsk og to på rumænsk), og derefter var der en lang debat med eksperter etc, på engelsk.

Torsdag var en lidt underlig dag. Martas præsentation om Spanien er blevet rykket til på tirsdag, så i stedet lærte vi om computersystemet på skolen, og om hvordan de blinde bruger computerne. Det er et ret fascinerende system egentlig. :-) Derefter var vi i parken med tre af de handikappede børn, for vejret var så dejligt. Derefter havde vi rumænsk time. Plejer at være super engageret og elske dem fordi jeg gerne vil lære sproget, men det var total ændret torsdag. Ved ikke helt hvorfor, måske havde jeg ikke energien den dag, eller også er det begyndt at blive så svært at jeg ikke længere føler jeg er med i det. I pausen gik jeg mig en super lang tur i det fantastiske forårsvejr. Jeg slog også snuden forbi posthuset, da jeg havde modtaget en pakke fra mor med bearnaise, en bikini, en engelsk bog med H.C. Andersens eventyr (til skolen), en sportsbh og noget påskechokolade :-) Det var en super hyggelig pakke at få.
Senere på eftermiddagen spillede jeg lidt fodbold ude i gården med nogle af de ældre drenge fra skolen. Da jeg spurgte om jeg måtte være med blev de helt overrasket. Tror ikke de er vant til at en pige gider spille med dem, og endda stå på mål. Men jeg udnytter alle muligheder for at få rørt mig lidt.

Fredag morgen (1. April = MÅNEDSDAG) startede jeg med en løbetur. Stolt over endelig at tage mig sammen. Men det er ikke en rar by at løbe i. Folk kigger på dig som om du er fuldstændig dum, og der er ingen park i byen, så jeg bliver nødt til at løbe på gaden :/. I pausen, efter mødet med Projectteamet, tog jeg alene i centeret og shoppede lidt.. AAAAAHHH :) det var dejligt at bruge lidt penge igen. hehe. Om eftermiddagen havde en lærer arrangeret spilleaften/eftermiddag for eleverne, og vi ville hjælpe. Der var en masse brætspil (lavet så de blinde kunne føle sig frem til alt muligt) såsom cluedo, domino, skak etc. Jeg havde arrangeret en lille konkurrence, og alt i alt var det super hyggeligt.
Da vi var færdige var både mig og Marta så trætte, så da vi så en bus (som vi kunne tage et stop, så vi ikke behøvede at gå så langt), hoppede vi på den (jep- uden billet!!!). Har kørt i bus før, og er aldrig blevet tjekket, men den ene gang hvor vi bare skulle et enkelt stop, bliver vi selvfølgelig tjekket. Vi spiller dumme turister (da vi i Predeal havde hørt at hvis ikke man kunne snakke rumænsk, så lod de tit en gå), men nej det var ikke tilfældet her. Bøde var dog kun på 25 lei (40-45 danske kroner), som skulle betales med det sammen, så det var fint nok. Så har vi også prøvet det.
Om aftenen tog vi til den samme bar som om onsdagen for at høre et rumænsk coverband spille Pink Floyd sange. Det var meget hyggeligt, men var så træt og halvsyg så smuttede tidligt hjem.

Her i weekenden har vi ikke lavet det store. Lørdag regnede det hele dagen.
Vi har begge været super døsige, så vi har gået rundt i nattøj hele weekenden og lavet en masse praktiske ting. Har fået vasket tøj og sengetøj, sat rumænske noter iorden, ryddet op, handlet osv. Så ikke det vilde, men det har faktisk været meget rart at kunne slappe fuldstadig af. igår blev jeg ringet op af to frivillige fra træningen som sagde de kom til Cluj om aftenen, og om de kunne sove her. Selvfølgelig kunne de det, så de sagde de ville ringe når de ankom. De ringede aldrig ... :-) Men det var nu fint nok.

Vejret er generelt meget svingende hernede. Hele ugen har det været super godt vejr, mellem 15-18 grader, men så fredag og lørdag var det overskyet og regn. Idag har det været okay. Marta fortalte at en lære fra skolen havde sagt at vi måske godt kunne forvente sne i slutningen af april, starten af Maj.. Come on, det kan ikke være rigtigt. Er rejst lidt syd på og vejret er mere ringe end det danske :-)

Imorgen eftermiddag kommer der nogle fra den internationale skole her i byen og skal lære nogle af børnene og mig og Marta at danse Chachacha. Jep, det skal nok blive et kønt syn. Skal nok prøve at få taget nogle billeder, så i kan more jer lidt.
Den 13. er vi blevet inviteret til Oradea (en by 3 timer herfra) af nogle af de frivillige vi mødte på træningen. De holder et evetn/arrangement, hvor de har spurgt om vi vil komme og hjælpe til og fremlægge vores projekt, hvad vi gør osv. Ved ikke så meget endnu, men det er vidst planen at vi skal derop. Også skal der snart planlægges hvad vi skal lave i ferien (15. April - 1. Maj).

Tror ikke der er så meget mere at sige i dag. jeg vedhæfter lige nogle billeder fra ugens forløb... :-)
Et typisk billede af Cluj-Napoca som by. Størstedelen af byen er kirker og lejlighedskomplekser som den i midten (oftest set i grå), men så ind i mellem er der nogle nye smarte bygninger som denne bank ude til venstre.

Det er så en af de to ynglingsbygninger jeg har i byen. Det her er Julius Mall - det ene af centrene :-) Og ja det ser meget nyt ud, og det er det også.

Så skulle der høres Pink Floyd numre, spillet af et rumænsk coverband. Her er det John (lærer fra skolen) og jeg, godt igang med byens hjemmebryggede øl "ursus".

Det nationale teater i byen. Det var så smukt da jeg gik hjem fra koncerten fredag nat.