Hotellet i Predeal:
Jeg boede ca i midten på fjerde sal. Udsigten derfra var AWSOME. Der var bjerge alle vegne, og når solen skinnede var det så flot. Elsker bjerge.
Mandag startede med morgenmadsbuffet i hotellets restaurant. Der var alt, så jeg var godt tilfreds :-) Derefter mødtes alle "on arrivel"-menneskerne (ialt 40 personer) og blev delt op i to grupper. Mig og Marta endte i hver sin gruppe. I min gruppe var der en dreng fra Sverige som jeg snakkede rigtig meget med, men samtidig snakkede jeg også med nogle søde mennesker fra Portugal, Spanien, Belgien, Italien etc. Alle var/er super søde. Vi lavede en masse navnelege og "ryste-sammen" lege. Derefter trak vi et navn og så skulle vi byde personen med det navn velkommen på vores eget sprog. Det var super sjovt, bortset fra at alle grinte af det danske. Det ligger åbenbart meget fjernt fra de latinske sprog. Jeg blev budt velkommen på Belgisk.
Efter frokost skulle vi forberede en non-formal præsentation af vores projekt, som skulle fremvises om tirsdagen. Da jeg var alene om mit projekt valgte jeg at tegne mit projekt.
Det så ud som dette:
Om aftenen var der EVS-fest på byens diskotek. Alle fra "traniningen" tog derned, og vi hyggede super meget. De har Tuborg og Carlsberg øl, men deres egne øl er nu også udemærket :) Denne fest var en super mulighed for at snakke med en masse skønne mennesker fra rundt omkring i verden.
Vi har i vores "on arrival" gruppe to fra Afrika, det er så sejt.
Tirsdag var jeg super træt, men jeg var klar til min fremlæggelse af mit projekt. Det gik super godt, og folk var meget interesseret i mit projekt. Jeg laver rigtig meget og mange forskellige ting i forhold til de andre projekter. Det er jeg super glad for. Samtidig lever jeg i Cluj, hvor mange (størstedelen) lever i små "community", hvor de ikke har toilet eller bad.
Senere kom der en fra gruppen "midtterm" og fortalte nogle af hans oplevelser i forbindelse med Evs. Frokosten var super god, og til dessert var der Tiramisu - L Æ K K E R I E R siger jeg bare.
Efter frokost var det tid til det såkaldte "City hunt i Predeal". Det gik ud på at vi blev inddelt i mindre grupper, hvorefter vi skulle ned i byen og snakke med de lokale. Opgaven lød på at vi skulle finde ud af den rigtige historie om Dracula, Vi skulle finde det mest smukke sted i byen, vi skulle lave et billede af gruppen hvor der kun var 4 punkter der rørte jorden, vi havde fået udleveret en ganske almindelig kuglepen som vi skulle bytte til nogle andre ting i byen og vi skulle lære den rumænske fødselsdagssang af de lokale. Det var super sjovt, og en god måde at komme i kontakt med de lokale på. Det eneste vi fik byttet kuglepennen til var en sprittusch.
Til aftensmad var der buffet - jeg elsker det simpelthen.
Efter aftensmad var der bål og vin ude foran hotellet, da bålet brændte ud gik jeg i seng :)
Onsdag startede dagen med fremlæggelse af vores Predeal-projekt. Det gik helt fint. Derefter havde vi en kæmpe debat om hvad kutur er. Vi skulle i samarbejde finde 4 ord der beskriver kultur - jeg lover jer, det er ikke nemt. Efter frokost samledes vi med den anden gruppe hvorefter der var foredrag om Rumænien generelt. De fortalte også om gode steder og besøge etc. Det var super spændende. Derefter fik vi til opgave at lave en "travelplan" hvor du har 5 dage, du skal rejse rundt i Rumænien, men du har kun 200 lei. (ca 380 dk kr.). Det var svært.
Om aftenen var der igen fest, fordi "midtterm" havde sidste aften, og forlader os i morgen tidlig.
Torsdag lavede vi en masse lege igen. Vi havde en leg hvor der var en blind og en "hjælper", så gik vi rundt på hotellet, og dette var et symbol på den blinde = volontøren og hjælperen var din organisation. Derefter kom Daniel som arbejder for Nagional Agency og fortalte om EVS og sådanne ting generelt. Vi fik nogle cases omkring rumænien og volontørarbejde som vi skulle sige om var sande eller falske og vi havde et foredrag om vores rettigeheder og regler, samt mentorens opgave og organisationens opgave.
Om aftenen hyggedrikkede vi lidt, og spillede en masse UNO :)
Fredag fik vi fortalt om YOUTHPASS, som er vores "diplom" som vi får og skal udfylde når vi engang ar afsluttet vores ophold. Vi havde evaluering og sluttede omkring klokken 2. Derefter var vi fem, to portugisere, en belgier, en italiener og jeg som tog ud til Paragliding/Parapunt. Det er det hvor du løber ud fra et bjerg indtil vinden fanger din faldskærm. Det var så vildt, og så grænseoverskridende.
Efter vi havde fløjet spiste vi pizza med instruktørerne og snakkede lidt med dem.
Lørdag skulle vi forlade hotellet omkring klokken elleve. De fem fra om fredagen tog til en adventurepark, som instruktørerne havde anbefalet os. Det er en park med masse træer, så får du en seleting på, også er der forhindringsbaner oppe i træerne. Igen en kæmpe oplevelse, men er du swit i kasketten det var gien gænseoverskridende.
Efter vi havde været der i tre timer, tog vi ind til Brasow (den nærmeste "storby") hvor vi havde lejet os ind på et hostel, alle os volontører. Her stilte vi tingene og gik så derefter på opdagelse i byen. Det er en super hyggelig by, med en masse små gader med gamle huse. Elsker Brasow nu!!!!. Om aftenen spiste vi allesammen sammen (vi havde mødtes med de andre), og tog derefter på bar og hyggede.
Søndag tog vi til Draculas Castle, og til et andet slot (som ikke var spændende), og omkring klokken 5 tog Marta og jeg toget mod Cluj - denne gang kun 6 timers togtur, da vi havde snuppet et hurtigere et.
Nu er vi så kommet tilbage til Cluj, og jeg har haft den bedste uge. Mange oplevelser og en masse dejlige mennesker som jeg har fået kontakt til. Kender nogle i næsten alle dele af Rumænien nu, så besøger man en by er der altid et overnatningssted - det er super.
Nu skal jeg snart over på skolen og se mine savnede elever. Det er nu også meget godt at være tilbage. :-)
Det var opdatering for denne gang, jeg håber i allesammen nyder det i Danmark. Jeg nyder i hvert fald livet i Rumænien.
Kys